5. december 2020
De fleste elever regnede hurtigt ud, at grundsmagen »sur« var den rigtige betegnelse for limesaften. Foto: Jeppe Jul Garnak
gallery icon

Se billedserie

De fleste elever regnede hurtigt ud, at grundsmagen »sur« var den rigtige betegnelse for limesaften. Foto: Jeppe Jul Garnak
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn leger med smage for at blive klogere på mad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn leger med smage for at blive klogere på mad
Sorø - 26. april 2017 kl. 12:03
Af Jeppe Jul Garnak

En lille bakke med chokolade, saltstænger, koncentreret limesaft, soltørrede tomater og et stykke tørret ananas står foran eleverne i 4.A på Borgerskolen i Sorø.

De er i gang med at blive klogere på smage, og første øvelse handler om at genkende de fem grundsmage; surt, sødt, salt, bittert og umami.

En fødevare af gangen tager børnene ind i munden og smager grundigt efter.

Herefter noterer de i en lille bog, som var de ægte forskere, hvad de registrerer af smage.

- Det er spændende, hvad eleverne finder frem til. Om de nævner grundsmagene, eller om de for eksempel taler mere om konsistensen, siger Annette Kamuk til DAGBLADET og Sjællandske.

Hun er underviser på professionshøjskolen UCSJ, og del af det landsdækkende forskningsprojekt »Smag for Livet«. Udover at kigge i mikroskoper og undersøge smage, så besøger forskerne sammen med deres studerende en række skoler. Derfor var Annette Kamuk i går sammen med to af sine studerende på Borgerskolen i Sorø.

Mens eleverne smager på madvarerne diskuterer de smagene med hinanden.

- Det her smager stærkt, siger en af pigerne.

- Men det er ikke en grundsmag, retter sidekammeraten hende.

Flere af eleverne er enige om, at mens limesaften er meget sur og får dem til at skære ansigter, når de drikker den, så har den mørke chokolade flere grundsmage end bitter blot, som ellers er chokolades umiddelbare grundsmag.

- Den smager også sødt og lidt surt, mener børnene.

Formålet med at komme ud på skolerne er, at flere får glæde af forskningsprojektet. Det skal blandt andet give børnene appetit på mere forskellig slags mad.

- Hvis eleverne får større madmod og prøver at smage noget nyt, så vil de også spise andre retter hjemme, siger Annette Kamuk.

Det kan i sidste ende give bedre sundhed, forklarer hun.

- Hvis man spiser mere varieret, så spiser man bedre, siger Annette Kamuk.

»Smag for livet« er et fireårigt projekt med et samlet budget på 42 millioner kroner.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk