21. oktober 2018
Der blev spist masser af pølser, da der var rejsegilde på Elmebjergvej i Pedersborg. På billedet ses fire medarbejdere fra Meinckes Malerfirma. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der blev spist masser af pølser, da der var rejsegilde på Elmebjergvej i Pedersborg. På billedet ses fire medarbejdere fra Meinckes Malerfirma. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Rejsegilde for 30 nye boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Rejsegilde for 30 nye boliger
Sorø - 18. september 2018 kl. 09:14
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er nu gået syv måneder, siden der blev taget første spadestik til 30 nye almene boliger bag Rema 1000-butikken på Elmebjergvej i Pedersborg. Det er Sorø Boligselskab, der står bag boligbyggeriet.

I løbet af den varme sommer er byggeriet gået så godt, at boligerne måske står færdige før tid. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Det er meningen, at de første beboere kan flytte ind den 15. marts 2019. Og måske allerede den 1. marts.

Det fortæller Gert Hansen, der er formand for Sorø Boligselskab.

- Entreprenøren er nok lidt tilbageholdende med at sige det. Men jeg opfatter det som om, at man er foran tidsplanen. Tænk på, hvordan vejret har været hen over sommeren, siger Gert Hansen.

Den hede sommer har også givet usædvanlige udfordringer for håndværkerne.

Det fortalte Niels Jørgen Pedersen, formand for byggeudvalget, da der mandag var rejsegilde på byggepladsen.

- Da fundamentet skulle støbes, måtte de lægge plastik over for at holde på fugten, så det ikke hærdede for hurtigt, sagde Niels Jørgen Pedersen.

Boligprojektet på Elmebjergvej bygger på en partnerskabsaftale mellem Sorø Boligselskab og Sorø Kommune fra juni 2016.

Aftalen sikrer, at der bliver bygget nye almene lejeboliger to steder i Sorø Kommune, i Pedersborg og på Frederiksberg.

På Stenkistebuen i et nyt boligområde på Frederiksberg bliver der bygget 24 nye lejeboliger klar til indflytning omkring forår og sommer 2019.

Og på Elmebjergvej i Pedersborg er byggeriet af de 30 nye lejeboliger i fuld gang.

16 af boligerne bliver toværelses lejligheder på 49 kvadratmeter, og de sidste 14 lejligheder bliver på 85 kvadratmeter og med tre værelser. Huslejen bliver på cirka 4000 og 6900 kroner om måneden.

I øjeblikket er det ikke muligt at komme på venteliste til de 30 nye boliger i Pedersborg.

Opskrivningen åbner i weekenden den 20.-21. oktober. Mellem klokken 10 og 13 er der åbent hus, hvor man både kan se en stor og en lille prøvelejlighed. Ud over at skrive sig på ventelisten, kan man ved åbent hus-arrangementet også indgå en lejekontrakt på et specifikt lejemål. Det foregår efter først til mølle-princippet.

Boligerne er tegnet af det lokale arkitektfirma Arkiplus A/S, og Georg Berg fra Slagelse er projektets totalentreprenør.

Sorø Kommune har anvisningsret til den første udlejning af de 30 lejligheder. Det betyder, at Sorø Kommune - altså hvis kommunen vælger at benytte sin ret - selv kan prioritere ventelistens ansøgere til boligerne og dermed i første omgang bestemme beboersammensætningen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk