14. november 2018
Malene Topp Østermark undrede sig: - I lukker kvalitetsbutikken, der også klarer pakker og har en hæveautomat. Der er mange ældre mennesker, der er kede af eller ikke har mulighed for at komme til  Dianalund. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Malene Topp Østermark undrede sig: - I lukker kvalitetsbutikken, der også klarer pakker og har en hæveautomat. Der er mange ældre mennesker, der er kede af eller ikke har mulighed for at komme til Dianalund. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Massiv modstand mod butikslukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Massiv modstand mod butikslukning
Sorø - 22. juni 2018 kl. 11:56
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal ikke bare sådan komme og lave om på vigtige ting i Stenlille. Såsom et supermarked. Lukker man det, rykker borgerne sammen og protesterer - massivt.

Det fik to repræsentanter fra Coop at mærke, da de torsdag aften måtte besvare et hav af spørgsmål fra borgerne omkring lukningen af SuperBrugsen i Stenlille.

Cirka 200 mennesker fyldte kulturhuset, og på den måde viste Stenlille, at det ikke er lige meget, om der ligger en Superbrugs eller ej.

- I aner ikke, hvilken by I er landet i. Vi har et sindssygt sammenhold. Når vi får noget til at ske her, så er de pisse hamrende misundelige i Dianalund. Det er frivillige, der løfter fællesskabet. Når vi har byen fyldt med aktiviteter i uge 34, så har SuperBrugsen altid har været en del af det. Det er ødelagt nu. Det er virkelig synd, sagde Lotte Krogh, der er medlem af bestyrelsen i Stenlille Handels-, Håndværker- og Borgerforening, som var en af initiativtagerne til borgermødet om lukningen af supermarkedet.

Den nuværende formand for SuperBrugsen i Stenlille, Frank Pedersen, fortalte om de over 650 protest-underskrifter, som er indsamlet indtil videre, og som Coop vil få overdraget.

- Det er mange underskrifter. Vil I overveje sagen igen? Vi er sgu' specielle hernede. Vi kan løfte det. Byen tror på, det er muligt. Giv det en chance. Stenlille er klar, sagde formanden.

Jesper K. Andersen, der er kædedirektør i Coop, svarede:

- Jeg er dybt imponeret over, at I kan samle så mange underskrifter. Jeg synes også, at det er fantastisk, at der er kommet så mange mennesker til det her møde. Jeg var berørt, da jeg kørte hertil, og jeg er lige så berørt nu. Men ærligt: Det kan ikke lade sig gøre at bevare SuperBrugsen i Stenlille. Vi holder fast i, at butikken skal lukke. Omsætningen er for lille.

- Brug nu kræfterne på at finde ud af, hvad vi kan gøre med den bygning. Jeg kan mærke, der er et særligt samfund her, så lad os finde på noget, sagde Jesper K. Andersen.

Han lovede at kæmpe for, at pengeautomaten, der er placeret tæt ved indgangen til SuperBrugsen kan bevares, så borgerne ikke skal til Dianalund for at hæve penge. Han lovede også, at OK-tankanlægget fortsætter uændret.

Han løftede sløret for nogle af tallene fra butikken de seneste par år.

- Der skal være en omsætning på 40 millioner kroner om året, hvis det skal være en god forretning for os. I 2016 kom Rema 1000, og vores omsætning var 34 millioner kroner. I 2017 var omsætningen nede på 30 millioner kroner. 2018 er det ventet, at vi kommer ned på 25 millioner kroner.

I 2016 gav det et minus i regnskabet på 400.000 kroner. I 2017 et minus på 700.000 kr., og i 2018 er der et forventet underskud på omkring en million kroner.

SuperBrugsen i Stenlille har sidste åbningsdag søndag den 24. juni.

Læs hele artiklen i DAGBLADET Ringsted fredag og Sjællandske lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk