17. oktober 2021
Gustav Steen Petersen fra Frederiksberg Skole var lidt nervøs inden turen gennem manøvrebanen. - Men det var nok meget godt, lyder det fra den tilfredse finalist. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Gustav Steen Petersen fra Frederiksberg Skole var lidt nervøs inden turen gennem manøvrebanen. - Men det var nok meget godt, lyder det fra den tilfredse finalist. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Små cyklister i coronaforsinket finale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Billeder: Små cyklister i coronaforsinket finale
Sorø - 08. september 2021 kl. 14:50
Af Martin Pedersen

24 elever fra kommunens 7. klasser startede onsdagen med en cykeltur gennem manøvrebanen i Sorø Borgerskoles gymnastiksal. Det var starten på den årlige cyklistfinale for en række af kommunens folkeskoler og Sorø Privatskole. Efter banen indendørs skulle de ud på en rute gennem Sorø by.

Manøvrebanen omfattede blandt andet slalomkørsel og en vippe i cykel-størrelse. Inden den store finaledag havde eleverne fået lov at øve sig på banen, ligesom de fik en prøvetur i salen, inden det var alvor.

- Det gik meget godt. Jeg fik den hurtigste tid indtil videre. Jeg var lidt nervøs, men det var nok meget godt, siger 13-årige Gustav Steen Petersen.

Han går i 7.B på Frederiksberg Skole.

Konkurrencen skulle egentlig have været afgjort før sommerferien, da eleverne gik i 6. klasse. På grund af coronapandemi og nedlukninger blev det udsat til efter sommerferien.

De ekstra måneder har ikke haft nogen stor betydning for elevernes evner på jernhesten. Det fortæller politiassistent Torben Christensen, der står for at afvikle finaledagen.

- Der er nogle få stykker, hvor man kan se, at de er vant til at cykle. Men i det store billede er de ikke bedre end normalt efter nogle ekstra måneder. Men øvelse gør mester, siger han.

Derfor er cykelkonkurrencen og de indledende prøver et vigtigt forløb for de unge cyklister, der bliver motiveret til at øve sig i trafikken, forklarer betjenten.

- Det er med til at sætte fokus på emnet. Og så får cyklistprøven nogle forældre til at køre en tur med børnene og øve sig, siger Torben Christensen.

Præmien til den samlede vinder af finalen er en ny cykel til 5000 kroner.

- Og den vil man gerne vinde, lyder det fra skoleeleven Gustav Steen Petersen.

Præmien gik dog ikke til ham, men til 13-årige Noah Belli Jørgensen fra 7.X på Sorø Privatskole. Han havde på fornemmelsen, at han havde en chance for at komme på førstepladsen.

- Jeg synes selv, at jeg var meget god. Man håber jo altid, at man vinder, siger han.

Marie Printz fra 7.Z på Sorø Privatskole kom på andenpladsen og vandt et gavekort på 500 kroner. Ingeborg Arendse Bertelsen fra 7.A på Sorø Borgerskole indtog tredjepladsen og vandt et gavekort på 400 kroner.

Vandrepokalen for det gennemsnitligt højeste antal point gik til Frederiksberg Skole.

Præmierne var sponsoreret af Sorø Spare- & Laanekasses Fond, og gavekortene var fra Sorø Handel og Service.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk