14. august 2018
15 håndværkere bygger på boligprojektet Frederiksgård på Banevej i øjeblikket. Anders Køhler-Johansen (forrest) er arkitekt og partner i Arkiplus A/S, der er bygherrerådgiver på projektet. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

15 håndværkere bygger på boligprojektet Frederiksgård på Banevej i øjeblikket. Anders Køhler-Johansen (forrest) er arkitekt og partner i Arkiplus A/S, der er bygherrerådgiver på projektet. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder: Frederiksgård skyder op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder: Frederiksgård skyder op
Sorø - 14. juni 2018 kl. 06:38
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kranen bliver brugt flittigt på byggepladsen på Banevej på Frederiksberg.

På den gamle adresse Banevej 30, hvor Sorø Musiske Skole tidligere havde til huse, er Kopp Sorø A/S nemlig i gang med at opføre 29 nye lejeboliger for Brand af 1848 Fond. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Den høje kran på byggepladsen bliver brugt til at løfte færdige badeværelser ind i konstruktionen til de nye lejligheder.

Og der er en mening med at montere færdige badeværelser i stedet for at opbygge hvert badeværelse fra bunden. Det fortæller Mogens Mouritsen. Han er byggeleder i Kopp Sorø A/S.

- Det er smart, for badeværelserne er lavet på en fabrik, så de er 100 procent ens. Vi skal bare sætte døren i, og så er det færdigt. Det giver færre arbejdsgange og sparer masser af tid, siger Mogens Mouritsen.

Brand af 1848 Fond er bygherre på projektet. I samarbejde med Arkiplus A/S gennemførte fonden en konkurrence om at skitsere det bedste byggeprojekt.

Vinderprojektet blev nybyggeriet Frederiksgård, som arkitektfirmaet Bertelsen og Scheving ApS og entreprenør Kopp Sorø A/S står bag.

Frederiksgård kommer til at bestå af 29 lejeboliger - 24 lejligheder og fem rækkehuse. Det er tre- og fireværelses boliger på mellem 90 og 113 kvadratmeter.

Lejlighederne er fordelt på tre boligblokke med to opgange i hver. Boligerne i stueetagen får både for- og baghave. Rundt om blokkene vil den nye vej Frederiksgårdsvej blive etableret.

Brand af 1848 Fond fortsætter som ejer og udlejer af Frederiksgård, mens Nybolig varetager opgaven med at finde lejerne til boligerne.

Det er også Nybolig, der tager imod henvendelser fra interesserede borgere.

Frederiksgård er et projekt til cirka 50 millioner kroner. Byggeriet forventes at stå færdigt omkring februar eller marts 2019.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk