21. august 2019
Foto: Bjarne Stenbæk
Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilist fra dødsulykke sidder nu i arresten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilist fra dødsulykke sidder nu i arresten
Opdateret 22. februar 2019 kl. 14:20
Sorø - 20. februar 2019 kl. 14:59
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

23-årig fik perforeret lunge ved dødsulykken, men er nu rask nok til at opholde sig i arresten. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: 23-årig sigtet for uagtsomt manddrab skal blive bag tremmer

Den 23-årige mand, der efter et frontalt sammenstød på Sorøvej ved Skellebjerg fredag formiddag bl.a. er sigtet for uagtsomt manddrab på en 59-årig mand fra Store Merløse, kunne efter grundlovsforhøret ved retten i Næstved mandag middag føres til et arresthus som almindelig varetægts-arrestant. Manden, der er fra Ugerløse, blev varetægtsfængslet frem til 13. marts.

- Den 23-årige fik ved ulykken perforeret en lunge, fortæller politikommissær Jens Jedig Christiansen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Det blev der taget hånd om på sygehuset i Slagelse, og så var manden i stand til at møde op til et grundlovsforhør, hvor han dog måtte erkende, at han ikke huskede meget af fredagens begivenheder. Derfor kunne han hverken erkende eller nægte sig skyldig.

Udover uagtsomt manddrab er den 23-årige også sigtet for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse (på sine to passagerer i bilen), spiritus- og- narkokørsel samt brugstyveri af den bil, han kørte i.

Passagererne var en 26-årig mand uden fast bopæl og en 20-årig mand fra Holbæk. Den 26-årige var forsædepassager og pådrog sig ved ulykken en flænge i leveren, et brækket lårben samt en lungeskade. Den 20-årige sad på bagsædet. Han fik perforeret nogle tarme og brækkede en lændehvirvel.

- Vi er nu i gang med efterforskningen, der bl.a. også skal vise, om de to passagerer kan drages retsligt til ansvar for noget. Eksempelvis var de jo passagerer i en stjålet bil, siger Jens Jedig Christiansen.

- Endnu har vi ikke det totale overblik over, hvad der helt præcist skete. Her afventer vi bilinspektørens rapport, der også vil fastlægge hastigheden. Vi skal ligeledes have afhørt vidner især om, hvad der skete i perioden op til ulykken - men også om andre forhold i forbindelse med ulykken.

Den 23-årige måtte ifølge eb.dk slet ikke sidde bag rattet, da han på grund af tidligere kørsler i påvirket tilstand er frakendt kørekortet helt frem til 2028. Ifølge eb.dk var den 23-årige endvidere efterlyst af politiet, da han var udeblevet fra Horserød Fængsel, hvor han skulle afsone en tidligere dom for netop narko- og spirituskørsel.

arrow 23-årig dødsbilist blev igen varetægtsfængslet frem til 13. marts
18. februar 2019 kl. 16:32 Opdateret: kl. 16:32
arrow 23-årig fængslet for dødskørsel
16. februar 2019 kl. 12:21 Opdateret: kl. 12:21
arrow Én person dræbt og tre kvæstet i voldsom ulykke
15. februar 2019 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:15

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk