23. april 2019
Husets ejer har taget dette billede i stuen fredag morgen kort efter uheldet skete. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Husets ejer har taget dette billede i stuen fredag morgen kort efter uheldet skete. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bil torpederede hus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bil torpederede hus
Sorø - 08. marts 2019 kl. 11:59
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En bilist mistede tidligt fredag morgen herredømmet over sin bil på Skellebjergvej ved Dianalund. Huset fik store skader, men beboerne kom ikke noget til.

Familiens 12-årige søn vågnede med et spjæt fredag morgen ved fem-tiden.

Heldigvis lå han og sov på en sofa, der stod tilpas langt inde i stuen til, at han ikke blev ramt af det tv, der var blevet slynget ned fra væggen.

Alt sammen fordi en bilist sekunderne før havde mistet herredømmet over sin bil og kørt ind i familiens bil, der stod parkeret ved huset.

Familiebilen blev ved sammenstødet slynget ind i husets gavl, der nu står med et stort hul.

Uheldet skete i den kurve på Skellebjergvej, hvor der før er sket lignende uheld. Her ligger husene meget tæt på vejen. I 2007 blev et hus på den modsatte side af vejen således også torpederet af en bil, der slog hul i muren.

Det hus, som blev torpederet fredag morgen, er blevet ramt nu tre gange siden 2006.

Politikommissær Jens Jedig, Slagelse Politi, oplyser, at der ikke umiddelbart er mistanke om hverken spirituskørsel eller for høj hastighed fra den 34-årige mand fra lokalområdet, der førte bilen.

Det tyder mere på, at han et kort øjeblik var faldet i søvn bag rattet.

Ingen i huset kom noget til. Heller ikke føreren af bilen kom noget alvorligt til. Han blev kørt til sygehuset med en forslået fod.

Ødelæggelsen af huset kommer på et ekstra dårligt tidspunkt for familien, for huset er i øjeblikket til salg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk