Se billedserie
Michael von Bülow har i en årrække siddet i organisationsbestyrelsen i Sorø Boligselskab. Han mener, at lovgivningen for de almene boliger har overlevet sig selv.
Michael von Bülow bor i eget hus, så sådan set burde han måske ikke bekymre sig om forholdene for almene lejeboliger. Men det gør han. På sjette år er han nemlig som en af to eksterne repræsentanter valgt ind i organisationsbestyrelsen for Sorø Boligselskab, og dermed sidder han i dagligdagen og kæmper med at få virkeligheden til at passe med lovgrundlaget - eller omvendt - på netop det område.
- Og det er ikke let, siger han.
- Lovgivningen har i mine øjne overlevet sig selv og burde i den grad moderniseres. Nu.
En af udfordringerne støder Sorø Boligselskab på netop nu. Nogle af afdelingerne er så nedslidte og utidssvarende, at en større renovering nu er nærmest uundgåelig. Det er for eksempel tilfældet med Stillevang. Her præsenterede boligselskabet byrådet for en renovering til 35 millioner kroner. Byrådet sagde på sit seneste møde ja - men naturligvis under forudsætning af, at beboerne siger ja, når corona-situationen tillader, at de kan mødes igen. For det er beboerne, der bestemmer. Renoveringen vil afføde en huslejestigning på 19 procent. Stigningen afbødes i nogen grad af lavere energiomkostninger - men alligevel.
- Det er jo en smuk og på mange måder rigtig tanke, at der er beboerdemokrati, så beboerne selv bestemmer over deres lejemål, siger Michael von Bülow.
- Men der mangler lidt i værktøjskassen. Som det er i dag, er det muligt for beboerne konsekvent at prioritere en lav husleje. Men det går ud over vedligeholdelsen, og så står man efter en årrække som i Stillevang. Desværre er der mange afdelinger rundt om i landet, der har samme problem. Ved en løbende vedligeholdelse sikrer man dels bedre og sundere boliger og dels en mere jævn stigning i huslejen.
- Der er også noget holdningsmæssigt, som jeg synes, vi må gøre en indsats for at få bearbejdet, fortsætter han.
- Når man bor til leje, har der rodfæstet sig en opfattelse af, at udlejer må klare vedligeholdelsen. Sådan er det jo også et langt stykke ad vejen på det private marked, men sådan er det ikke at bo i en almen bolig. At bo i en almen bolig ligner meget det at have eget hus. I almene boliger er det beboerne selv, der må sørge for at få sat midler af til vedligeholdelse - ligesom man må, når man ejer sit eget hus.
Dog skal man i dag udarbejde 20- eller nu faktisk 30-årige vedligeholdelsesplaner, og tiden vil vise, om det kommer til at fungere.
At bo i almene boliger er der i disse år en voldsomt stigende interesse for, føjer Michael von Bülow til.
- Vi har alene i Sorø Boligselskab 5.508 stående på venteliste, og af dem er de 3.500 aktivt søgende, siger han.
- Der er altså god bosætningspolitik i at bygge almene boliger - også set i lyset af, at 80 procent af dem faktisk i dag bor i det storkøbenhavnske område og gerne vil flytte ud - men altså i hvert fald i første omgang ikke i en ejerbolig.
- Sorø Boligselskab vil gerne bygge, men det kan vi ikke bare gøre. Alment byggeri skal have den pågældende kommune som medfinansierende, og oftest kan det klares ved, at kommunen stiller en grund til rådighed, men et nybyggeri skal altså passe ind i de kommunale planer, fortæller Michael von Bülow videre.
- Bliver kommune og boligselskab så enige, så venter næste udfordring i form af den økonomiske ramme, der sættes op for byggeriet - i Sorø er det 18.200 kroner per boligkvadratmeter, siger Michael von Bülow.
- Rammen betyder, at vi ikke kan bygge, som vi gerne vil. Hele tiden kigger man efter besparelser - beplantningen ryger, der kommer ingen altan, udhænget på taget spares væk, så muren belastes mere af vejr og vind og så videre.
- Beløbet er også for lavt, hvis man ønsker at bygge grønt og bæredygtigt og/eller vedligeholdelsesfrit. Udover den almindelige økonomiske ramme burde der være et beløb til vedligeholdelsesfrit og bæredygtigt byggeri. Det gør det hele lidt dyrere her og nu, men på lidt længere sigt er det en kæmpe fordel.
Endelig er Michael von Bülow kritisk over for strukturen, der kræver, at der oprettes en ny afdeling, når der skal bygges alment.
- I en lille by som Sorø har vi 31 afdelinger. Strukturen gav sikkert god mening engang, men det gør den efter min mening ikke mere, siger han.
- Det bliver sværere og sværere at lave afdelingsbestyrelse, og så er der kun organisationsbestyrelsen til at drive afdelingen. Det er skidt. Hvis man slog afdelinger sammen, tror jeg, det bliver nemmere at bemande bestyrelsen, og derudover kan der samles større puljer af penge til vedligeholdelsesopgaver.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
