28. september 2020
Niels Aalbæk Jensen er kommet med forslaget om Sorø Torvehal på arealet ved Grønnegården. Om der både kan være torvehal og folkepark står lidt hen i det uvisse. Illustration: Niels Aalbæk Jensen
gallery icon

Se billedserie

Niels Aalbæk Jensen er kommet med forslaget om Sorø Torvehal på arealet ved Grønnegården. Om der både kan være torvehal og folkepark står lidt hen i det uvisse. Illustration: Niels Aalbæk Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bent A. Jespersen: Lad os skabe Sorø Grønne Folkepark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bent A. Jespersen: Lad os skabe Sorø Grønne Folkepark
Sorø - 10. januar 2020 kl. 21:08
Af Bjarne Stenbæk

Bent A. Jespersen har dannet foreningen Sorø Grønne Folkepark. Han opfordrer til, at verdensmålene kommer i fokus på de grønne arealer. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Geder eller får, der græsser på arealet. En shelter til overnattende mennesker og en shelter til dyr. Opsamling af regnvand. Et lille indhegnet areal forsynet med solpaneler ved siden af drivhuse i dobbelt teflonfolie. Måske et opholdsrum eller to. Gerne et par muldtoiletter, hvis lovgivningen ellers åbner mulighed for det. Mulighed for at etablere jordvarme og varmepumper til udnyttelse af vedvarende energi. Skolehaver. Byggelegeplads. Hønsegård. Naturlegeplads. Ja, det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvad en grøn folkepark kan indeholde.

Ved Grønnegården

Egentlig kan alle grønne arealer i kommunen i større eller mindre omfang komme ind under begrebet Sorø Grønne Folkepark, men som sit første større projekt har Bent A. Jespersen med foreningen, der også bærer navnet Sorø Grønne Folkepark fået øje på det grønne areal ved børnehuset Grønnegården lige op til Skælskørvej på Frederiksberg.

- Vi ved godt, at der er andre, der har planer om forskellige projekter i det området, siger Bent A. Jespersen.

- Men vi vil også gerne lægge billet ind på området, og da jeg har forstået, at arealet er udlagt til rekreativt område, så kræver folkeparken ikke nogen dispensation fra lokalplanen - eller udarbejdelse af en ny lokalplan.

Bent A. Jespersen er bekendt med idéen om at etablere Sorø Torvehal på området, men den idé har han svært ved at se kan gennemføres.

Mange muligheder

- Selv om området er frit tilgængeligt, kan det også sagtens benyttes af Grønnegårdens børn, siger Bent A. Jespersen.

- Skolen kunne som nævnt også have haver på arealet, og der kunne også laves pasningsaftaler med flere dyrearter.

»Vild med vilje« kan indarbejdes, og selv om området bliver benyttet langt mere end i dag, vil alene beplantningen ifølge Bent A. Jespersen opsamle mere CO2, end det udleder.

- Mit håb er, at idéen om grønne folkeparken vil brede sig fra Sorø og ud over landet, siger Bent A. Jespersen.

- Jeg ser for mig, at området benyttes af børn, unge og voksne, institutioner og skoler - ja, mon ikke også, at frivillige vil hente plejehjemsbeboere på rickshaws og køre dem til folkeparken? Selvfølgelig kan sådan en folkepark også benyttes til forskellige former for forsamlinger og fester med underholdning og boder.

Bent A. Jespersen har henvendt sig til kommune og byråd for at få en reaktion på, hvad politikere og embedsmænd tænker om idéen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk