21. juli 2019
Helle Rylander vurderer nogle af de ting, det er muligt at få med hjem fra byttedagen. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Helle Rylander vurderer nogle af de ting, det er muligt at få med hjem fra byttedagen. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bedstemor: Byttedagen er bare en rigtig god idé

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bedstemor: Byttedagen er bare en rigtig god idé
Sorø - 11. marts 2019 kl. 14:42
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Byttedagen på Dianalund Bibliotek blev en succes, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Sorø Bibliotek har prøvet det to gange med en pæn succes, men Dianalund var på ingen måde bagefter, da byttedagen var flyttet til byens borgerhus.

- Allerede i løbet afd en første time var der 40 inde for at bytte ting, fortæller bibliotekar Dorte Iben Hansen.

- Vi er glade for, at idéen på den måde er slået an, og vi har sørget for, at intet går til spilde, for vi9o har lavet en aftale med Kirkens Korshær. Korshæren afhenter de tinge, der ikke har været aftagere til.

Helle Rylander fra Vedde er en af dem, der har taget turen til biblioteket i Dianalund, og med sig har hun også sine børnebørn.

- Ja, vi passer børnebørnene i dag, og så syntes vi, at det var fint nok at besøge byttemarkedet, siger hun.

- Jeg har tidligere set lignende arrangementer i TV o9g også hørt om dem. Det er en supergod idé, at man kan bytte ting i stedet for bare at smide dem ud og købe noget nyt.

Helle Rylander peger på, at ikke mindst børn jo hurtigt vokser ud af tøjet, ligesom de vokser fra legetøjet.

- Her kan de tage de ting med, som de ikke længere kan passe eller leger med, og så kan andre få glæde af dem, fortsætter hun.

- Og så kan de tage noget nyt legetøj med hjem. Mister de så hurtigt interessen for det, har vi jo heldigvis også Røde Kors-butikken. Så bliver det afleveret der, og der går det jo også til et godt formål.

Ikke mindst børnefamilier har ofte en presset økonomi, så her tjener byttedagen også et økonomisk formål, men denne lørdag var det nu i ligeså høj grad det voksne publikum, der mødte op til byttemarkedet og fik byttet nogle ting.

- Jeg havde selv en del nisser med, og de fandt hurtigt nye familier, siger Helle Rylander.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk