24. oktober 2020
De blå spejdere oplever medlemdfremgang i øjeblikket. Tirsdag blev en ny bålhytte på Grønningen indviet. Minispejder Helena Johanne Ellebye Christensen brænder snoren over som tegn på, at hytten er indviet. Bagved ser blandt andre spejder-formand Jakob Meibom til.  Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

De blå spejdere oplever medlemdfremgang i øjeblikket. Tirsdag blev en ny bålhytte på Grønningen indviet. Minispejder Helena Johanne Ellebye Christensen brænder snoren over som tegn på, at hytten er indviet. Bagved ser blandt andre spejder-formand Jakob Meibom til. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bålhytte styrker det udendørs spejderarbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bålhytte styrker det udendørs spejderarbejde
Sorø - 18. september 2020 kl. 12:10
Af Bjarne Stenbæk

De blå spejdere i Karl af Riise har allerede mærket værdien af den nye bålhytte.

Der var pølser over bålet, saftevand og kaffe, da spejdergruppen Karl af Riise under Det Danske Spejderkorps forleden kunne indvie sin nye bålhytte.

- Spejderhytten er bygget af Elefantgården, så der er tale om et lokalt samarbejde, fortalte de blå spejderes Sorø-formand, Jakob Meibom, i forbindelse med indvielsen.

- Vi har allerede taget bålhytten i brug og kan notere, at det er en væsentlig styrke af vores udendørs spejderarbejde. Ja, faktisk kan vi nu være udendørs hele året, om vi vil. Hytten ligger i læ og beskytter mod regn og sne, og udover de almindelige spejderaktiviteter, vi kan have her, kan spejderne også tage deres knivbevis her. Ikke mindst i disse corona-tider er det også vigtigt, at vi kan være ude og have mulighed for at holde den nødvendige afstand til hinanden.

Under bålhyttens tag er der også en shelter med plads til 20 spejdere.

Spejderne har til bålhytten opnået støtte på i alt 222.608 kroner. Friluftsrådet har givet 145.308 kroner, Trelleborgfonden har doneret 67.300 kroner, og fra Seas-Nve har spejderne modtaget 10.000 kroner.

- Det er også muligt for andre at benytte bålhytten. Det gør Holberghaven for eksempel, siger Jakob Meibom.

- Ved større arrangementer skal man lige henvende sig til os, men kommer man for eksempel i dagtimerne, er der ikke noget problem, hvis man opfører sig pænt og rydder op efter sig.

Bålhytte-projektet satte Karl af Riise-spejderne i gang i januar 2019.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk