19. maj 2019
BK Sorana har tit følt sig overset, men lørdag blev der rettet op på det. Billardklubben blev kåret som Årets Idrætsklub 2018. Fra venstre ses BK Soranas formand Frank Mundt Jensen, filialdirektør i Nordea Malene Frandsen og formand for Sorø Sportsråd, John Christoffersen. Foto: Lene Berthelsen
gallery icon

Se billedserie

BK Sorana har tit følt sig overset, men lørdag blev der rettet op på det. Billardklubben blev kåret som Årets Idrætsklub 2018. Fra venstre ses BK Soranas formand Frank Mundt Jensen, filialdirektør i Nordea Malene Frandsen og formand for Sorø Sportsråd, John Christoffersen. Foto: Lene Berthelsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: BK Sorana hædret i sit jubilæums-år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

BK Sorana hædret i sit jubilæums-år
Sorø - 14. januar 2019 kl. 14:41
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billardklubben BK Sorana modtog lørdag prisen som Årets Idrætsklub. Og netop en klubpris var formanden glad for, skriver Dagbladet og Sjællandske.

Da Sorø Sportsråd, Nordea-fonden og Sjællandske Medier i hurtig enighed besluttede sig for, at prisen for Årets Idrætsklub denne gang skulle gå til BK Sorana, vidste de ikke, at BK Sorana i år også kan fejre sit 50 års jubilæum.

Men sådan er det. Jubilæet falder i november, men jubilæumsåret kom altså allerede godt i gang, da klubben lørdag i Nordeas lokaler på Storgade modtog prisen, der udover ære, blomster og et sølvfad består af 20.000 kr.

Talerne ved prisoverrækkelsen beskæftigede sig alle med BK Soranas styrke som en klub, der har lige god plads til elite og bredde:

- Succes på nationalt eliteniveau, succes med breddeidræt, medlemsfremgang, plads til alle med et kæmpe aldersspænd mellem unge og ældre og veludviklede samarbejder på tværs af foreningsskel. Det er godt gået, sagde filialdirektør i Nordea, Malene Frandsen.

- I har et fællesskab, som rækker ud over foreningen. I har således jeres helt egen fangruppe - med egen minibus - som rejser med rundt til kampe i hele landet. Dem kunne man jo passende kalde »Caramboligans«, sagde formand for Sorø Sportsråd, John Christoffersen.

Og formand for byrådets kultur- og fritidsudvalg, Bo Christensen supplerede med ord om klubbens fremsynethed i forhold til at få alle med:

- I har vist, at hvis man plejer sit ungdomspotentiale, så har det en effekt. Det er jeres formand et godt eksempel på, sagde Bo Christensen.

Og formanden for BK Sorana glæder sig især over prisen, fordi den netop er en klubpris:

- Jeg vil meget hellere have en klubpris end en personpris. Jeg tror, at vores succes skyldes, at vi har fundet den vigtige balance at have lige god plads til både elite og bredde. Og så vores mange ildsjæle, sagde Frank Mundt Jensen, der selv spiller på førsteholdet.

Og først og sidst er BK Sorana bare meget glad for at have fået en pris:

- Vi er taknemmelige over, at I har fået øje på os. Det er vi ikke vant til. Vi plejer at blive forbigået af fondene, sagde Frank Mundt Jensen, inden han storsmilende kunne tage imod, blomster fad og penge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk