18. juni 2021
Anne Sophie Callesen er fra Roskilde. PR-foto
Anne Sophie Callesen er fra Roskilde. PR-foto
Foto: Steen Brogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anne Sophie vandt det radikale kandidatur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Sophie vandt det radikale kandidatur
Sorø - 11. maj 2021 kl. 10:58

De Radikale i Sorø og Ringsted klar med en ny folketingskandidat.

Folketingsmedlem Anne Sophie Callesen er blevet valgt som ny radikal folketingskandidat i Ringstedkredsen, der dækker Sorø og Ringsted kommuner.

På partiets årsmøde i Ringstedkredsen skulle medlemmerne vælge en afløser for Kathrine Olldag, der netop har skiftet til Vestjyllands storkreds. Og det blev 32-årige Anne Sophie Callesen, Roskilde, der efter en debat blev valgt. De to modkandidater var Edris Qasimi fra Sorø og Jeppe Trolle fra Roskilde.

Anne Sophie Callesen har været medlem af Folketinget siden folketingsvalget i 2019, hvor hun var opstillet i Aarhus. Hun har været partiets børne- og undervisningsordfører og er i øjeblikket på barsel indtil juni, hvorefter hun vender tilbage som ny ordfører for blandt andet EU og integration. Hun har tidligere arbejdet i Undervisningsministeriet og på Roskilde Universitet.

»Jeg er fantastisk glad for opbakningen fra kredsen og glæder mig helt vildt til at føre valgkamp på Sjælland. Min største mærkesag vil være at investere i det gode børne- og ungdomsliv. Vi er nået et stykke med flere pædagoger og lærere til de mindste, men vi mangler at styrke uddannelserne for de unge, især udenfor de større byer,« udtaler Anne Sophie Callesen i en pressemeddelelse.

Kredsformand Tomas Bech Madsen fra Sorø udtaler:

»Med valget af Anne Sophie Callesen går vi ind i næste valgkamp med en særdeles kvalificeret kandidat. Vi ved, at vi skal arbejde hårdt for at få genvalgt to radikale mandater i Sjællands storkreds, men vi er ikke bange for at tage fat. Jeg tror, at vælgerne vil tage rigtig godt imod Anne Sophie.«

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk