13. december 2018
Smeden Ib (Christer Hjorth Larsen) er på mange måder lidt af et skvat, selv om han er udvalgt. Men undervejs kommer han nu fint efter det. Trællen Elga (Emilie Rohde) er finurlig og sprælsk. Fotos: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Smeden Ib (Christer Hjorth Larsen) er på mange måder lidt af et skvat, selv om han er udvalgt. Men undervejs kommer han nu fint efter det. Trællen Elga (Emilie Rohde) er finurlig og sprælsk. Fotos: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Anmeldelse: Vupti bum - borgspillet begejstrer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anmeldelse: Vupti bum - borgspillet begejstrer
Sorø - 09. august 2018 kl. 12:30
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

382 var til en forrygende premiere på Ruds Vedby Borgspil onsdag aften. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

De gør det igen - og denne gang måske bedre end nogensinde. Med et taktfast bifald ledsaget af pift og hujen gav et så godt som fyldt publikumsafsnit til premieren onsdag aften fuldt hus i stjerner til årets Ruds Vedby Borgspil. Nr. 30 af slagsen er det, og bifaldet var så ærligt fortjent. Chris Skytte som forfatter, komponist og meget andet og Peter Thieme som instruktør har sammen med nogle af landsdelens allerbedste amatørskuespillere skabt et show uden lige - tænk engang, at det kan lykkes at lave en crazy-komisk musical over et emne så indtørret som Grauballemanden.

I Grauballe regerer Vølven Viola, der lader Moder Jord tale igennem sig. Her er de mere traditionelle kønsroller byttet om, så det også i bogstavelig forstand er kvinderne, der har bukserne på, og bortset fra en lille blåstrømpe-bevægelse er der ikke de store problemer i det. Smeden Ib er den udvalgte. Han har opdaget jern som materiale til forskellige ting, men det blegner lidt i forhold til eksempelvis det mere elegante bronze. Sammen med den kvindelige træl, Elga, der kommer fra det land, hvor man tilbeder guden Coca Cola, følger vi i hælene på Ib, til han havner i mosen i Grauballe.

Undervejs skal han bl.a. vupti bum sammen med »en flok Fifty Shades of Grey-kællinger« for at skabe en ny udvalgt. Hvad vupti bum dækker over, må man selv gætte sig til, men et par ledetråde er, at det er noget, der bl.a. knytter sig til onsdag, og så går det i følge en af kvinderne så hurtigt, at man næsten ikke når at opdage, hvad der sker. Men attraktivt er det nu helt åbenlyst alligevel.

Ib og trællen flygter iført de rustninger, han har smedet af jern - og det fører til sangen »du er så sød, når du har jern på«. Ude i verden møder de Tollundmanden, der bekender sig til Odin og har fundet fidusen. Den giver han videre til Ib: »Du skal skabe din egen Gud«. Ib lærer, hvordan Odin kan tale igennem ham, og så er han klar til at støde Vølven fra tronen i Grauballe.

Men ak - onde tider rammer Grauballe, hvor Ib i øvrigt har fået en søn, og nu pludselig proklamerer, at der godt kan være to udvalgte. Situationen fører dog alligevel til Ibs endeligt.

Men intet er ondt, uden at det er godt for noget, og det er igen Tollundmanden, der viser vejen. I dag er både Grauballemanden og Tollundmanden kendt af alle som de rene »museums super stars«.

Som en sød og sjov sidehistorie følger vi også en journalist og en forsker fra vores egen tid. De forsøger at knække gåden: Hvorfor havnede Grauballemanden i mosen - og hvem var han egentlig?ng

Det er lykkedes Chris Skytte at holde crazy-komikken på et plan, hvor den er sjov - uden at kamme over i rene platheder. Der er masser af referencer til det liv, vi lever i dag, og mange af sangene i stykket er rene »ørehængere« - på den gode måde.

Peter Thieme har i sin instruktion formået at få det bedste ud af skuespillerne, der over en bred kam leverer en særdeles flot præstation, og i koreografien får Maria Wichmann og Astrid Højgaard Lundgreen skabt et fint krydderi til en i det hele taget imponerende opsætning.

Hovedrollerne som Ib og Elga leveres på aldeles fornem vis af Christer Hjorth Larsen og Emilie Rohde. Hos begge går talentet for komikken hånd i hånd med talentet for skuespillet - og så kan de synge. Anne Hviid er overbevisende som den karismatiske vølve, mens Ronni Johansson og Stephanie Lindeschou Olsen levere en fin karrikatur af den sprælske journalist og den seriøse forsker. I rollen som Tollundmanden, der altid ser den lyse side af livet - og døden - trives Tage Sørensen i den grad. Stykket, der også byder på en lille finurlighed i bøsseparret Palle og Arne (Paw Larsen og Ronni Johansson) bindes sammen af den velsyngende skjald i skikkelse af Malou Stahrenberg.

Ruds Vedby Borgspil kan ses fra torsdag den 9. august til og med lørdag den 11. august og igen fra onsdag den 15. august til og med lørdag den 18. august i parken ved Vedbygaard alle dage fra kl. 19.30.

Billetprisen er 150 kr. for voksne og 80 kr. for børn under 12 år. Billetterne kan købes via borgspillets hjemmeside rudsvedbyborgspil.dk - eller ved indgangen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk