
- Når man sidder med en sag om overgreb på børn, kan man nemt dømme den anklagede på forhånd. Man tænker: Sådan en som ham skal bare ikke have lov at gå rundt. Men så finder man ud af, at der rent faktisk er flere sider af sagen, for eksempel når en mand prøver at komme på ret køl igen. Det er også noget, der giver livserfaring og indsigt i andre menneskers liv.
43-årige Ane Malling fra Sorø er domsmand. Det betyder, at hun fire gange om året møder op i retten for at være med til at dømme i straffesager, der kan handle om alt fra momssvindel og knivoverfald til overgreb på børn. Og her handler det om at lytte til både anklagerens og forsvarerens udlægning, når man sidder med det ansvarsfulde hverv.
Netop nu søger Sorø Kommune efter nye soranere, der har lyst til at påtage sig det offentlige hverv, der har sine rødder tilbage til 1919, og som også findes i mange andre lande. For Ane Malling går tanken om at blive domsmand tilbage til ungdomsårene, hvor hun havde en politisk aktiv veninde, der selv var lægdommer.
- Dengang blev det bare ikke til noget, men jeg har altid haft interessen. Så under en hvervekampagne hoppede jeg på, siger Ane Malling til DAGBLADET og Sjællandske.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her