17. juli 2018
Det er Michael Kviums maleri ?En køkkenscene?, der er udgangspunktet for Hans-Peter Kellners nye projekt på Sorø Kunstmuseum. Foto: Sorø Kunstmuseum
gallery icon

Se billedserie

Det er Michael Kviums maleri ?En køkkenscene?, der er udgangspunktet for Hans-Peter Kellners nye projekt på Sorø Kunstmuseum. Foto: Sorø Kunstmuseum
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andrea Vagn Jensen og Hanne Vibeke Holst er med Kellner til kyndelmisse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andrea Vagn Jensen og Hanne Vibeke Holst er med Kellner til kyndelmisse
Sorø - 11. januar 2018 kl. 13:45
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De besøgende på Sorø Kunstmuseum kommer ikke blot til at gå stiltiende fra værk til værk og læse titler, årstal og navne på kunstmalere, når de inviteres til forpremiere på projekt 1x1x1 i anledningen af Kyndelmisse. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Gæsterne kan nemlig se frem til at opleve kunsten på en helt ny måde, når instruktør Hans-Peter Kellner blander scenekunsten, billedkunsten og litteraturen sammen i sin nye forestilling, der tager udgangspunkt i Michael Kviums maleri "En køkkenscene".

Det er forfatter Hanne-Vibeke Holst, der i december lod sig inspirere af Michael Kviums værk, og som ud fra maleriet har forfattet en tekst om maleriet, der udspringer af hendes egen fantasi. Og den 27. januar vil skuespiller Andrea Vagn Jensen for første gang opføre teksten i en ti-minutters forestilling med Kviums maleri som kulisse.

- Hanne Vibeke Holst tolker og digter selv fremfor at lave en kunsthistorisk gennemgang af værket, forklarer Sanne Fejfer Olsen, der er publikumschef på Sorø Kunstmuseum og tilføjer, at meningen med projektet blandt andet er at gøre værket mere levende for publikum.

- Frem for at stå ansigt til ansigt med maleriet får man stof til eftertanke på en ny måde, siger hun.

Projektet er inspireret af et af Hans-Peter Kellners tidligere projekter, Projekt 9x9x9, der blev fremført på Statens Museum for Kunst i København.

Her fremførte ni forskellige skuespillere, ni forfatteres tekster om ni forskellige værker. Nu tager den Sorø-bosiddende instruktør projektet til sin egen bys kunstmuseum. Og han har store ambitioner.

- Et tværkunstnerisk projekt som dette vil give museumsbesøgende en helt ny oplevelse i disse ellers for det meste tavse rammer. Men det vil også for teaterbesøgende åbne op for helt nye rum og sindsindtryk. Og ikke mindst kan det føre de litteraturinteresserede ud i uvante omgivelser, hvor litteraturen viser sig i andre relationer og sammenhænge, udtaler han i en pressemeddelelse.

Projektet, der indtil videre har modtaget støtte fra Nordea Fonden, Sorø Spare- og Laanekasses Fond og Stiftelsen Sorø Akademi, har desuden til formål at gøre kunsten vedkommende for den brede befolkning.

- Formålet med projektet er at formidle kunst, så man kommer over den elitære dørtærskel, forklarer publikumschefen på Sorø Kunstmuseum, der kan oplyse, at der kom omkring 1500 gæster til sidste års Kyndelmisse-arrangement.

Gæsterne vil opleve forestillingen stående, når de går forbi værket, hvor Andrea Vagn Jensen imellem klokken 17.30 og 21.00 hver halve time vil fremføre teaterstykket.

Den egentlige premiere på forestillingen er planlagt til den 2. juni, hvor kunstmuseet fejrer sit 75 års jubilæum.

- Med de erfaringer vi gør os til Kyndelmisse, er planen at forbedre og udvikle forestillingen, fortæller Sanne Fejfer Olsen, der i første omgang glæder sig til at præsentere projektet for de mange mennesker, der kigger forbi museet til Kyndelmisse Lysfest.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk