19. august 2019
Der er stor bålplads på spejdergrunden ved Smedevej. Her tænder (f.v.) Florian Stjerndrup, Frederik Bjældager og Nikoline Stjerndrup op, mens forældrene - og spejderlederne - Allan Stjerndrup, Sofie Knudsen og Liselotte Bjældager ser til.Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Der er stor bålplads på spejdergrunden ved Smedevej. Her tænder (f.v.) Florian Stjerndrup, Frederik Bjældager og Nikoline Stjerndrup op, mens forældrene - og spejderlederne - Allan Stjerndrup, Sofie Knudsen og Liselotte Bjældager ser til.Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aktive forældre fik liv i spejder-gruppe igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aktive forældre fik liv i spejder-gruppe igen
Sorø - 18. februar 2019 kl. 17:50
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Sofie Knudsen for fem år siden meldte sit første barn ind hos KFUM-spejderne, var der ikke voldsomt meget liv i og omkring spejderhuset på Smedevej.

Alt i alt var ca. 30 børn og voksne tilknyttet spejdertroppen, der også går under navnet Bisp Absalon Gruppen.

Et halvt år senere var Sofie Knudsen blevet gruppeleder - det er hun stadig - og de efterfølgende år blev der arbejdet på støt og roligt at få medlemstallet op. Bl.a. ved at gøre spejderlivet mere synligt for forældre og børn i Frederiksberg-området. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Udover facebook og hjemmeside har spejderlederne også sørget for at hente børnene på skolen og ledsage dem til spejderhuset.

- Noget andet, der gav meget opmærksomhed, var da vi alle hver dag et helt år i træk gik med vores spejdertørklæde for at opnå et mærke. Det fik mange på skolen til at spørge og fatte interesse, siger Sofie Knudsen og tilføjer, at der også er gjort meget for at samarbejde med LBI, så tider ikke kolliderer for meget.

- Faktisk er der mange af vores spejdere, der også går til fodbold, og sådan plejer det faktisk ikke at være, siger Sofie Knudsen.

I dag tæller Bisp Absalon Gruppen godt 70 medlemmer - 12 ledere og 50 børn - med en overvægt af drenge. Også antallet af forældre, der vil sidde i det såkaldte grupperåd og være med til at løse praktiske opgaver omkring hus og grund, er steget.

- Vi gør også meget ud af, at det skal være hyggeligt at komme her - også for de voksne. Vi har f.eks. fællesspisning, siger Sofie Knudsen.

I en periode var det faktisk nødvendigt at sige stop for optag af nye børn, fordi der først skulle sikres tilstrækkeligt med voksne ledere.

Udover spejderledernes egen indsats er der en anden ting, der har bidraget til den øgede interesse for spejderlivet, påpeger gruppeassistent Liselotte Bjældager:

- Folk vil gerne ud i naturen, og forældre vil gerne have et udeliv for deres børn. Det er blevet in at dyrke naturen, og det kan man som spejder.

Bisp Absalon Gruppen er opdelt i flere afdelinger. Som noget nyt er der etableret Familiespejderne, hvor forældre og børn kan deltage sammen. Den gruppe har endnu ikke vokset sig så stor.

Så er der Bæverne for børn i 0.-1. klasse. Dernæst Ulvene for børn i 2.-4 klasse - det er den største af enhederne. Og endelig er der Troppen for børn fra 5. klasse og opefter.

- Vi vil gerne have flere af de lidt ældre børn ind, og derfor gør vi også meget ud af at deltage i natløb, spejderlejre og udflugter, siger Sofie Knudsen.

Både Liselotte Bjældager og Sofie Knudsen har været spejdere som børn. Sofie Knudsen fortsatte længst, og faktisk mødte hun sin mand Allan Stjerndrup via spejderlivet. Også han er med i Bisp Absalon.

Og begge kvinder har følt det helt naturligt, at deres egne børn skulle begynde at gå til spejder:

- Det giver oplevelser og udfordringer. Som da man stod i mudder til knæene, men alligevel fik løst en opgave. Hyggen omkring bålet. Sammenhold. Børn, der har været afsted sammen på spejderlejr, får en særlig connection.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk