19. november 2018
Der er hektisk aktivitet på en af politistationerne. Mordet skal opklares, og motivet skal findes - helst før de andre. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Der er hektisk aktivitet på en af politistationerne. Mordet skal opklares, og motivet skal findes - helst før de andre. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Akademiet: Et mord rystede 1.g...sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Akademiet: Et mord rystede 1.g...sammen
Sorø - 02. november 2018 kl. 10:19
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En kompliceret mordsag gav eleverne i 1.g på Sorø Akademi en anderledes dag med alternativ undervisning og god teambuilding som sidegevinst. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

En mordgåde indeholder mange elementer, der kan give god og praktisk undervisning. Det oplevede 1.g-klasserne - syv i alt - på Sorø Akademi torsdag. Her skulle hver klasse opklare, hvem der natten forinden havde slået professor og klimaforsker Erik Olesager ihjel. Oleaager blev i plottet fundet ved bådhuset i Akademihaven af en løber med såvel skudsår i brystet som vand i lungerne.

Professoren havde gjort sig til talsmand for nogle kontroversielle teorier om solpletter og om, at de såkaldte soludbrud styrer klimaet. Men store dele af sagkundskaben - og af miljøaktivisterne - var ikke enige med Olesager. Faktisk var debatten så ophedet, at Oleasager direkte modtog mordtrusler.

Politiets første efterforskning førte til, at otte blev anset for at kunne stå bag mordet. Dels et par kvinder, der tidligere havde været ansat hos den dameglade professor, dels hans kone af førnævnte årsag og dels en miljøaktivist, en tysk lobbyist for olie- og plastindustrien, en klimaforsker, en specialist i CO2 samt en direktør i et firma, der kunne have kommercielle interesser i at få aflivet både ham og hans teori.

De to lektorer, Torben Erntgaard og Jakob Meibom skruede spillet sammen, og de var i dagens anledning udnævnt til henholdsvis politidirektør og rigspolitichefanklager.

- Eleverne får forskellige spor i løbet af dagen, fortæller Jakob Meibom.

- Hver klasse er delt op i hold med forskellige opgaver. Undervejs skal de f.eks. indsamle og analysere bevismateriale, afhøre de mistænkte, skrive politirapporter, skrive nyhedsartikler og kontakte Interpol, CSI og FBI på hhv. tysk og engelsk.

Elever fra 2. og 3.g hjalp til som eksempelvis mistænkte og udenlandsk politi, ligesom de foretog de dna-analyser, klasserne havde lov til at få foretaget tre af. Det vil med andre ord sige, at de skulle diskutere sig frem til at udpege de tre, der mest sandsynligt havde begået mordet.

- Vi giver dem oplysninger hen ad vejen, og ved skoledagens afslutning har alle formentlig fundet frem til den rigtige morder, siger Jakob Meibom.

- Undervejs har klasserne scoret point på de forskellige opgaver. Væsentligt er det også, at man udover at udpege morderen skal kunne gøre rede for motivet, beskrive hvordan mordet er begået og endelig producere de bedste nyhedsartikler.

Mordgåden var skolens andet intro-arrangement. Det er lagt tre måneder inde i skoleåret, fordi eleverne nu har valgt studieretninger og bliver fordelt i nye klasser, så dagen var også tænkt som et »ryste-sammen-arrangement«.

I alt knap 200 elever i 1.g var i sving, og de fik hjælp af ca. 30 - lærere eller elever fra 2.g eller 3.g.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk