18. december 2017
Sorø Fjernvarme har i dag anlægget på Industrivej. Nu skal der bygges et nyt stort anlæg, der skal placeres ved Tangagervej. Foto: Google Maps
Sorø Fjernvarme har i dag anlægget på Industrivej. Nu skal der bygges et nyt stort anlæg, der skal placeres ved Tangagervej. Foto: Google Maps
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AffaldPlus kan købe Sorø Fjernvarme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AffaldPlus kan købe Sorø Fjernvarme
Sorø - 01. december 2017 kl. 10:49
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som rosinen i pølseenden sagde kommunalbestyrelsen i Vordingborg torsdag aften ja til, at AffaldPlus kan købe Sorø Fjernvarme af Seas-Nve.

Seas-Nve ønsker at sælge, fordi selskabet ønsker at koncentrere sig om sin kerne-ydelse - elektricitet.

Dermed har samtlige seks ejerkommuner i AffaldPlus sagt ja til købet, og kommunerne har også sagt ja til et nyt sæt vedtægter, der gør det muligt for AffaldPlus både at producere varmen og forsyne de 2500 fjernvarmekunder i Sorø Kommune med den. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

De nye vedtægter har været til forhøring i Ankestyrelsen, hvis umiddelbare holdning til dem var, at de så ok ud.

Afklaringen blandt medlemskommunerne har taget noget længere tid end ventet, da især to kommuner - Faxe og Vordingborg - har været splittede og sendt sagen frem og tilbage mellem udvalg og forvaltning.. Det var da også i de to kommunalbestyrelser, at det kun blev et flertal - og ikke en enig forsamling, der godkendte købet.

I Vordingborg Kommunalbestyrelse kunne Dansk Folkeparti således ikke forstå, hvorfor Sorø Kommune ikke selv ville overtage ejerskabet af Sorø Fjernvarme for at udleje driften.

Men den mulighed har Sorø Byråd ikke været interesseret i:

- For det første er det ikke alle borgere i Sorø Kommune, der har fjernvarme. Havde det været alle, kunne det have været overvejet. Derudover mener vi også, at AffaldPlus er bedre rustet til at løse opgaven. Og endelig er der økonomien. Nu skal vi kun stille en garanti, men ikke ud og optage et stort lån, siger borgmester Gert Jørgensen (K) til Dagbladet og Sjællandske.

AffaldPlus skal betale 25 mio. kr. for Sorø Fjernvarme, men dertil kommer en stor investering i et nyt biomasse-kraftvarmeanlæg, nyt ledningsnet samt renovering af eksisterende anlæg. Og det er denne investering, som Sorø Kommune stiller en lånegaranti på 182 mio. kr. for.

Det nye kraftvarme-anlæg skal bygges ude i Sorøs nordlige industrikvarter - på Tangagervej.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk