25. september 2021
Malene Andersen har etableret sin salon, Style M, på en del af forældrenes ejendom. Foto: Merete Jensen
gallery icon

Se billedserie

Malene Andersen har etableret sin salon, Style M, på en del af forældrenes ejendom. Foto: Merete Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Åbning på det helt rigtige tidspunkt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Åbning på det helt rigtige tidspunkt
Sorø - 16. maj 2021 kl. 16:24
Af Merete Jensen

Drømmen om at åbne egen frisørsalon er omsider gået i opfyldelse for 29-årige Malene Andersen.

- Jeg åbnede Style M den 6. april, og det faldt meget godt i hak med, at Mette Frederiksen genåbnede landet efter længere tids corona-nedlukning. På den første åbningsdag var jeg allerede booket fire uger frem, så interessen har været overvældende. Det er gået over al forventning, siger Malene Andersen, som sammen med sin far og kæresten Mads, selv har været med til at istandsætte lokalet som ligger i forbindelse med forældrenes ejendom på Dyssevej i Døjringe.

- Det har været skægt at være med til istandsættelsen, men det var ærlig talt lidt nervepirrende at skulle købe alt inventaret på nettet, da jeg - grundet corona-nedlukningen - ikke fysisk kunne komme i hverken butikker eller hos leverandørerne. Jeg anede ikke, hvordan inventaret så ud i virkeligheden, førend det stod her, siger hun.

Malene Andersen er født og opvokset i Døjringe, men bor i dag i Stenlille med kæresten Mads og hendes fem-årige søn, Anton.

Desuden har kæresten to børn fra et tidligere forhold, Victoria på 10 og Noah på 7 år.

På sigt håber parret at flytte på landet - gerne til Døjringe-området. Naturen og den friske luft betyder meget for dem begge.

- Jeg blev uddannet hos en lokal frisør i Sorø, hvor jeg også prøvede kræfter i en anden salon. Senest har jeg arbejdet i seks år i en salon i Jyderup, heraf de tre år som daglig leder. Det overbeviste mig om, at jeg faktisk har evnerne til at blive selvstændig. Jeg har altid drømt om at have min egen salon herude på landet, siger Malene Andersen, som sidste år supplerede frisøruddannelsen med en uddannelse som negletekniker.

Malene Andersen tager sig af både dame- og herrehår, inklusive trimning af skæg og barbering. Som negletekniker tilbyder hun udelukkende shellac - ikke forlængelse.

Hvis man vil vide mere om Malene Andersens »Style M«, så kan man følge hende på Facebook eller bestille tid på stylem.dk. Style M ligger på Dyssevej 2A.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk