14. august 2018
Den 28-årige overtalte blandt andet den 72-årige til at overføre penge.
Den 28-årige overtalte blandt andet den 72-årige til at overføre penge.
Foto: Thomas Arnbo
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 72-årig mand franarret 3,67 mio. kr.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

72-årig mand franarret 3,67 mio. kr.
Sorø - 12. juni 2018 kl. 13:16
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 28-årig mand fra Vordingborg må to år i fængsel, efter at han mandag ved retten i Næstved blev fundet skyldig i bedrageri og dokumentfalsk. Manden blev varetægtsfængslet efter dommen og har nu 14 dage til at overveje en anke. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Den 28-årige erkendte sig dog skyldig i de fleste af en hel række sager. Værst gik hans numre ud over en 72-årig mand fra Sorø. Dels overtalte den 28-årige selv den 72-årige til at overføre penge til ham, og dels fik han hjælp af en 95-årig bekendt. I alt 295 gange satte soraneren i tidsrummet fra 20. maj 2016 til 8. februar 2017 penge ind på den 28-åriges konto. Dermed lykkedes det at tømme den 72-årige opsparing på 3,67 mio. kr.

- Overførslerne er sket frivilligt, og den 72-årige har troet på, at han fik sine penge igen. Bl.a. foreviste den 28-årige nogle falske mails fra en bank. Her stod der, at den 28-årige havde pengene på en spærret konto, og kun ved at indbetale et større beløb, kunne beløbet frigives, siger specialanklager Susanne Bluhm, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Han blev også dømt for mange forhold af bedrageri, hvor han havde kontaktet personer, som annoncerede efter koncertbilletter og lign. på dba.dk, og oplyst, at han havde disse ting til salg, hvorefter de overførte penge til ham, selvom han reelt ikke havde tingene.

Den 28-årige er flere gange udeblevet fra retsmøder. Han var tillige eftersøgt til afsoning af en tidligere dom. Få dage før retssagen rejste han til Island med henblik på at rejse videre til USA, og efter anmodning fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi blev han anholdt på Island i et fly, umiddelbart før det lettede. Han blev hentet af dansk politi søndag aften, så han kunne fremstilles til retsmødet mandag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk