19. marts 2019
35 var med i Stenlille Kulturhus, da Kirsten Wattne i midten og Lotte Krogh overrakte 2.949 underskifter til borgmester Gert Jørgensen. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

35 var med i Stenlille Kulturhus, da Kirsten Wattne i midten og Lotte Krogh overrakte 2.949 underskifter til borgmester Gert Jørgensen. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2.949 borgere ønsker sig cykelsti mellem byerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2.949 borgere ønsker sig cykelsti mellem byerne
Opdateret 12. marts 2019 kl. 09:19
Sorø - 11. marts 2019 kl. 18:41
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Borgmester Gert Jørgensen fik mandag eftermiddag overrakt 2.949 underskrifter af Kirsten Wattne og Lotte Krogh. Borgerne ønsker sig cykelstier mellem byerne i kommunen, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Hvis politikerne i byrådet skulle være i tvivl om, hvad der står meget højt på borgernes ønskeseddel, blev det åbenbaret mandag eftermiddag i Stenlille Kulturhus. 2.949 underskrifter fik borgmester Gert Jørgensen overrakt. De blev samlet via sedler, der lå 37 steder i Dianalund og 17 steder i Stenlille i perioden fra 1. november til midt i december.

Det var Kirsten Wattne fra Dianalund, der satte det hele i gang. Som 84-årig cykler hun gerne fra hjemmet i Dianalund og til gymnastiktræning i Stenlille - og retur - når hun ellers tør. For det er ganske farligt at færdes på cykel mellem de to byer, hvor der ikke er nogen cykelsti.

- Jeg er ovenud tilfred og glad, siger Kirsten Wattne.

- Det er gået bedre, end jeg nogensinde havde forestillet mig, og det er simpelthen bare fantastisk så godt, folk har taget imod idéen.

Ekstra gang i det hele kom der, da Kirsten Wattne kontaktede Stenlille Cykelklub. Klubben havde via formand Lotte Krogh allerede sendt et høringssvar ind til kommunens Vision og Planstrategi. I den kommentar pegede cykelklubben på, at alle kommunens bysamfund bør forbindes med cykelstier. Stenlille-folkenes deltagelse gav også et ekstra skub til underskriftsindsamlingen.

35 var mødt op i kulturhuset, og faktisk cyklede medlemmer af cykelklubben en tur for lige at tjekke, at de trafikale forhold ikke er blevet bedre.

- Vi oplever som cyklister at blive presset ud af bilerne, og jævnligt er der cyklister, der havner i grøften. Folk tør simpelthen ikke at cykle, sagde Lotte Krogh.

- En dobbeltrettet cykelsti i første omgang mellem Dianalund og Sorø, Stenlille og Sorø og Dianalund og Stenlille vil betyde, at borgere pludselig kan cykle på arbejde - og børn kan cykle i skole. Det vil gøre det langt mere attraktivt at bo i de mindre lokalsamfund. Det vil også gavne miljøet, og så vil det få en positiv effekt på folkesundheden. Måske kunne vi oven i købet indføre et klippekort - via en chip i pedalen? - så folk kunne opnå en eller anden form for bonus, når de snupper cyklen i stedet for bilen.

Ting tager tid
Borgmester Gert Jørgensen svarede, at cykelstierne passer godt ind i visionsplanen, der netop tager sit udgangspunkt i FNs verdensmål.

- Men vi må også erkende, at det er et projekt, der godt kan tage lidt tid, sagde han.

-Når vi etablerer omfartsvejen i Tersløse, kommer der også en cykelsti, der bliver forlænget til Bromme, så Sorø og Dianalund er forbundet. Den sker i 2021. Derefter er det faktisk cykelstien mellem Dianalund og Stenlille, der står som nr. 2 på prioriteringslisten. Eksperterne har fortalt os, at det bedste er at føre den cykelsti ud over Vedde. Det gør den lidt længere, men det giver det bedste resultat.

Gert Jørgensen føjede til, at det ikke altid er så lige til bare at føre idéer igennem.

- I har nok lagt mærke til, at der er en del grøfter langs vejene. De er der for at afvande områderne, fortsatte han.

- Vi har også nogle stenhøje og -dysser, som vi ikke må røre. Dertil kommer, at hovedvejen er Vejdirektoratets område, så der skal staten altså tages med på råd. Og så er der naturligvis også økonomien. Nu skal vi eksempelvis bruge 35 mio. kr. til indkøb af kommunens udebelysning. Det kan vi ikke slippe for.

Margit Sørensen fra Vedde efterlyste et projekt på Vedde Byvej og Tjørntvedvej.

- Da vi fik vindmøllerne, blev vi beboere lovet 400.000 kr. i kompensation, men vi har aldri9g set en krone, sagde hun.

- Pengene kan I købe maling for, og så kan i male en 2-minus-1 vej op. Det vil forbedre de trafikale forhold meget.

Borgmesteren mente umiddelbart, at de 400.000 kr. er brugt, men han lovede at undersøge det nærmere.

Et tilbud om at hjælpe med at søge fondsstøtte til cykelstier, som man har set det på Bornholm, ville borgmesteren også gerne kigge på - men på Bornholm er penge faldet på grund af turismen på øen - og endelig lovede han både at orientere byrådet og Vejdirektoratet om de 2.949 underskrifter og det klare borger-ønske om at få flere cykelstier.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk