21. september 2020
50 børn mellem 10 og 18 år deltog i et lanparty på Holbergskolen i weekenden. Foto: Martin Pedersen
gallery icon

Se billedserie

50 børn mellem 10 og 18 år deltog i et lanparty på Holbergskolen i weekenden. Foto: Martin Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 26 timers gaming giver nye venner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

26 timers gaming giver nye venner
Sorø - 11. januar 2020 kl. 22:06
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vennerne Magnus Mortensen på 10 år og William Bomholt på 11 år sidder ved siden af hinanden til lan-party på Holbergskolen i Dianalund. Her er 50 børn mellem 10 og 18 år kommet med hver sin computer, der er koblet sammen i et netværk, så de kan dyste med og mod hinanden. Det går der en weekend med.

Der er konkurrencer i de to computerspil Fortnite og Counter-Strike.

Sidste gang vandt Magnus Mortensen og William Bomholt konkurrencen i Fortnite.

- Så det vil vi prøve på igen, siger Magnus Mortensen.

- Vi håber på det bedste igen. Og vi synes, det er fedt at være her, siger William Bomholt til DAGBLADET og Sjællandske.

Weekenden begynder lørdag klokken 10 og slutter søndag klokken 12. Undervejs er der både sørget for aftensmad og mulighed for overnatning.

Spillerne sidder tæt på hinanden i det samme rum og snakker sammen, når der ikke bliver fokuseret på at vinde i computerspillet.

Fællesskabet prioriteres højt, og det kan give nye venner hen over computerskærmene.

- Det er hyggeligt, og man kan få nye venner. Hvis vi for eksempel spørger nogle andre, om de vil spille mod os. På den måde har vi fået nye venner, siger William Bomholt.

- Sidste gang fik vi måske 10 venner, og i dag har vi fået fire eller fem nye venner, siger Magnus Mortensen.

- Men vi får nok flere venner i dag, lyder det fra William Bomholt.

Spillerne højner også deres niveau i løbet af weekenden.

- Man bliver bedre til spillet, for det gælder jo om at gøre det bedste, man kan, og man skal også holde pauser, siger Magnus Mortensen.

Bag weekendens lan-party står Ung Sorø og Dianalund-arrangementet dpLan. dpLan er en stor computerspils-weekend, der bliver holdt hvert år til påske.

Weekendens lan-party på Holbergskolen bliver derfor kaldt mini-dpLan, og dem er der tre af om året.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk