21. august 2018
Lorentz Jørgensen har via sin virksomhed Sorana a/s bidraget til, at Sorø Klosterkirke får en tiltrængt renovering. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lorentz Jørgensen har via sin virksomhed Sorana a/s bidraget til, at Sorø Klosterkirke får en tiltrængt renovering. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 25 mio. kr. som tak til Sorø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

25 mio. kr. som tak til Sorø
Sorø - 21. april 2018 kl. 11:08
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke helt almindeligt, at en lokal virksomhed giver 25 mio. kr. til en kirkerenovering.

Men indehaver af Sorana a/s, 73-årige Lorentz Jørgensen, er heller ikke en helt almindelig mand.

Den driftige tidligere indehaver af Sorø Stolefabrik og nuværende ejendomsinvestor i stor stil, har rundet milliarden og er Sorøs rigeste mand.

Men i stedet for at sætte sig tungt på alle pengene som en anden Joakim von And, kan han godt lide at give noget tilbage til den by, som han er blevet så glad for. Det har Sorø Kunstmuseum tidligere nydt godt af, og nu kommer gavmildheden også Sorø Klosterkirke til gode. Det skriver Dagbladet og Sjællandske.

Den store middelalderkirke, som navnkundige biskop Absalon lod bygge, står overfor en omfattende renovering til i alt 70 mio. kr. Sorana a/s er ikke den eneste bidragsyder, men har været en væsentlig brik i at få andre fonde til at åbne for pengekassen:

- For dem har det været afgørende, at der også kom penge fra lokalt hold. Derfor har Soranas bidrag været fantastisk for os. Det gav hul til de store fonde, siger Jens Kristian Poulsen, der er direktør for klosterkirkens ejer, Stiftelsen Sorø Akademi.

At hjælpe Sorø Klosterkirke står Lorentz Jørgensens hjerte nær på to måder:

- Hvis jeg skulle have været noget andet, skulle det have været historielærer. Jeg har altid intereseret mig for historie, og klosterkirken rummer en fantastisk historie. Alt om Hvideslægten er fascinerende læsning, siger Lorentz Jørgensen.

Udover historien er der det religiøse aspekt. Lorentz Jørgensen er en flittig kirkegænger. Det begyndte allerede i barndommen - og efter nogle ungdomsår udenfor folkekirken vendte han tilbage, da han var blevet en del af Sorø Sogn.

Han har endog på opfordring af daværende sognepræst Elna Bækdorf besteget prædikestolen en enkelt gang i 1992:

- Jeg talte med udgangspunkt i Bjergprædikenen. Blandt andet nævnte jeg, at van Gogh ikke kunne male Gud. Til gengæld kunne han male stole. Bagefter var der en vittig sjæl, der sagde, at selv i en prædiken skulle jeg lige nævne noget med stole og gøre reklame for stolefabrikken. Nu gør jeg så lidt reklame for Sorana a/s, siger Lorentz Jørgensen med et lunt grin.

Han nyder at befinde sig i klosterkirkens storslåede indre. Et indre, der med årene er blevet noget slidt og gråt, men nu kan se frem til at lyse igen.

Takket være de penge, der er givet - og givet med glæde:

- For Sorø har også givet mig så meget.

Læs mere om Sorø Klosterkirkes renovering i Dagbladet og Sjællandske lørdag.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk