25. januar 2020
Peter Nygaard overtog Klingenberg Rejser for fem år siden. Dengang hed selskabet Klingenberg Busrejser. Navnet blev ændret, da flyrejser kom på programmet. Foto: Bjarne Stenbæk
Peter Nygaard overtog Klingenberg Rejser for fem år siden. Dengang hed selskabet Klingenberg Busrejser. Navnet blev ændret, da flyrejser kom på programmet. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 2019 blev endnu et godt år for Klingenberg Rejser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2019 blev endnu et godt år for Klingenberg Rejser
Sorø - 11. januar 2020 kl. 19:28
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2019 blev endnu et år med vækst for Klingenberg Rejser, der holder til i industriområdet på Fulbyvej.

Ejer Peter Nygaard fortæller, at selskabet vækstede »en anelse« i 2019. Der var cirka 300 kunder flere i 2019 end året før.

- Det er ikke voldsomt, men det går i den rigtige retning, siger Peter Nygaard, der dog ikke vil ud med det økonomiske resultat for 2019.

Det er ikke en bestemt type rejse, der trækker kundetallet op.

- Der er generel vækst på alle områder. Jeg tror, det handler om, at folk snakker sammen, og at der ligger meget personlighed bag. Vi vækster hvert år, og kunderne kommer fra hele Sjælland. Vores busser er begyndt at samle op flere steder på Sjælland, for eksempel oppe ved Hillerød. Jo flere opsamlingssteder, des flere vil gerne med på turen, siger Peter Nygaard til DAGBLADET og Sjællandske.

Han satser på, at Klingenberg Rejser når op på 500 nye kunder i 2020.

- Vi har kapaciteten til det, og det er en fordel for os, at vi kører i vores egne busser. Det kan folk godt lide, siger han.

Målet skal nås ved hjælp af nytænkning.

- Vi er nødt til at tænke nyt hele tiden og lytte til, hvad folk siger. Det er rigtig vigtigt. Vi prøver på at finde nogle nye destinationer og nogle ture, som de andre rejseselskaber ikke har. Det er det, vi er gode til, og vores rejseledere kommer også med idéer, siger Peter Nygaard.

I weekenden var der åbent hus hos rejseselskabet på Fulbyvej. Her blev sommerprogrammet for 2020 præsenteret. Programmet indeholder 110 ture og flere nye rejsemål, blandt andet en bustur til Sverige med fokus på glaskunst.

Arrangementet tiltrak 450 besøgende, og på dagen blev der solgt rejser for mere end en halv million kroner.

Desuden blev der samlet over 9000 kroner ind via et lotteri med præmier. Pengene skal gå til et velgørende formål. Det er endnu ikke besluttet, hvem pengene skal gives til.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk