24. maj 2019
I løbet af søndagen var et område i Dianalunds bypark afspærret. Foto: Peter Korsgaard
I løbet af søndagen var et område i Dianalunds bypark afspærret. Foto: Peter Korsgaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 17-årig udsat for groft røveri og stukket med kniv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

17-årig udsat for groft røveri og stukket med kniv
Sorø - 13. maj 2019 kl. 12:14
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lørdag aften klokken 19.30 blev en 17-årig dreng udsat for et knivrøveri i byparken i Dianalund. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

arrow Læs også: 17-årig groft overfaldet og røvet af to mænd

I byparken blev drengen opsøgt af to jævnaldrende mænd under påskud af, at de ville tale med ham. Men episoden udviklede sig til et røveri.

De to mænd stjal en mobiltelefon og et armbåndsur fra drengen. Den 17-årige blev stukket i armene med en kniv og blev slået med knytnæveslag. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Offeret blev kørt til undersøgelse på skadestuen. Der var tale om overfladiske snitsår, og drengen er uden for livsfare.

Politiet har ingen mistænkte og har heller ingen kommentarer til, hvorfor den 17-årige dreng opholdt sig alene i byparken lørdag aften.

Det fortæller politikommissær Jens Jedig Christiansen, der leder den lokale efterforskning i området.

- Vi har ingen fornemmelse af, at hvad det handler om. Vi er i gang med at efterforske tingene nærmere i håb om, at vi kan blive klogere. Og så må vi se, om vi kan sætte nogle navne på de to personer, siger politikommissæren.

Politiet vil gerne høre fra vidner, der har været i området på tidspunktet, har set noget mistænkeligt eller kan genkende signalementet af de to mænd.

Den ene mand er af anden etnisk herkomst end dansk, 17 til 19 år, 175 til 180 cm høj, kort mørkt hår, almindelig af bygning, var iført sort hættetrøje og mørkeblå cowboybukser, og så havde han en kniv i sin lomme.

Den anden mand beskrives som værende af anden etnisk herkomst end dansk, 17 til 19 år, 175 til 180 cm høj, kort mørkt hår, spinkel af bygning, iført en sort t-shirt med hvid skrift og lyseblå cowboybukser med huller i.

Politiet er færdig med sine undersøgelser på gerningsstedet, og der er ikke længere afspærret i byparken.

Politiet afventer blandt andet et svar på, om det er lykkedes teknikerne at sikre dna-spor fra stedet.

arrow Større område afspærret af politiet
12. maj 2019 kl. 19:09 Opdateret: kl. 19:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk