21. november 2018
Der kommer flere p-pladser til Sorø Station. Foto: Bjarne Stenbæk
gallery icon

Se billedserie

Der kommer flere p-pladser til Sorø Station. Foto: Bjarne Stenbæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 122 nye p-pladser ved stationen er snart klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

122 nye p-pladser ved stationen er snart klar
Sorø - 03. november 2018 kl. 09:03
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pendlerne kan fra årsskiftet være mere sikre på at finde en asfalteret p-plads ved Sorø Station. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske.

Arbejdet med udbygning af p-pladser ved Sorø Station er i gang, og arbejdet er efter planen færdigt inden nytår.

Der bliver etableret 122 pladser i forlængelse af den eksisterende p-plads ved Sorø Station.

Det er DSB, der står for projektet, og som ejer P-pladsen, men den efterfølgende drift deles mellem Sorø Kommune og DSB.

I Sorø Pendlerklub er man meget glad for udvidelsen af p-arealet.

- Det er nødvendigt. Vi tror også på, at det vil gøre det endnu mere attraktivt at tage toget fra Sorø frem for at tage bilen mod København, siger Jan Vleugel, der er den ene af klubbens talsmænd. Han pendler selv fra Sorø til Odense hver dag, men tager cyklen til stationen.

Pendlerklubben er fortsat også optaget af at sikre tog til tiden og siddepladser til Sorøs pendlere.

- Generelt går det okay med tog til tiden, men der er da dage, hvor det ikke går så godt. Der er også afgange, hvor der mangler togsæt, og det betyder, at man ikke kan få en siddeplads om morgenen, siger Jan Vleugel.

Han opfordrer alle pendlere til at melde ind til pendlerklubben, hvis de oplever store forsinkelser eller for få siddepladser. Eller andre udfordringer med togtrafikken. Sorø Pendlerklub har nemlig jævnligt kontakt med DSB - og dialogen er god, vurderer pendlertalsmanden.

- Vi skriver og ringer til dem, og de er gode til at melde tilbage, siger Jan Vleugel.

Borgmester Gert Jørgensen glæder sig også meget til de nye p-pladser ved stationen.

- Når man kigger på antallet af biler parkeret på stationens parkeringsplads, er det jo tydeligt, at Sorø Station er en meget attraktiv pendlerstation med tre tog i timen. Med stationens 122 nye parkeringspladser er der plads til vækst i de kommende år til glæde for både nuværende og kommende borgere, mener Gert Jørgensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk