23. juli 2018
Borgmester Gert Jørgensen havde grund til at juble, da regeringen kunne offentliggøre, at 113 statslige arbejdspladser flytter fra København til Stenlille. Foto: Thomas Olsen
Borgmester Gert Jørgensen havde grund til at juble, da regeringen kunne offentliggøre, at 113 statslige arbejdspladser flytter fra København til Stenlille. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 113 statslige job til Stenlille

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

113 statslige job til Stenlille
Sorø - 17. januar 2018 kl. 13:01
Af Bjarne Stenbæk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er gassektoren, der leverer de nye arbejdspladser, skriver DAGBLADET og Sjællandske.

arrow Læs også: Elholm: Det er godt for Stenlille

Da staten i første omgang flyttede arbejdspladser ud, blev der 13 til Sorø Kommune i form af Astra Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, der nu er flyttet ind på videncentret ved Sorø Akademi. Men denne gang var der bonus.

Erhvervsministeriet har nemlig offentliggjort planerne om næste runde af udflytningen af statslige arbejdspladser, og det betyder nærmere betegnet, at 113 arbejdspladser i energisektoren flytter til Stenlille.

Det drejer det sig om 103 arbejdspladser i gassektoren og 10 arbejdspladser i forbindelse med Energinets opgaver i forbindelse med gaslagre i Danmark.

Udflytningen af arbejdspladser til Stenlille sker som led i regeringens ønske om at konsolidere den danske gasdistribution i et statsligt selskab, som får et nyt samlet hovedsæde i Viborg og et af sine driftscentre i Stenlille. Driftscentret skal ligge i tilknytning til gaslageret i Stenlille. De 103 arbejdspladser omfatter primært teknisk personale, som varetager driften af gasnettet. Hertil kommer yderligere 10 arbejdspladser vedrørende Energinets opgaver i relation til gaslagre. Det nye statslige selskab er med til at bringe Danmark i retning af mere vedvarende energi, forsyningssikkerhed og markedsadgang.

Borgmester Gert Jørgensen glæder sig meget over udflytningsplanerne.

- Det er meget positivt, at vi kan se frem til at få tilført 113 statslige arbejdspladser til Stenlille. Det vil betyde en styrkelse af arbejdsmarkedet i hele kommunen og en styrkelse af aktivitetsniveauet i det lokale erhvervsliv. Samtidig er det en stor gevinst til lokalsamfundet, som jo i forvejen er inde i en meget positiv udvikling og har været det gennem nogle år, siger

Gert Jørgensen fortæller, at Sorø Kommune og Sorø Erhverv vil nedsætte en taskforce, der skal forfølge mulighederne i forhold til udflytningen.

- Vi tager kontakt til de pågældende medarbejdere for at byde dem og deres ægtefæller eller partnere velkomne og tilbyde dem en rundtur i området, så de kan få en fornemmelse af både boligmulighederne og mulighederne for at finde job til deres ægtefæller. Den tilgang har vi haft god succes med i forbindelse med tidligere statslige udflytninger af arbejdspladser til andre kommuner, hvor flere medarbejdere har valgt at bosætte sig i Sorø Kommune, siger han.

Der er endnu ingen tidshorisont på udflytningen, og indtil videre ved Sorø Kommune kun, at der primært er tale om »teknisk personel«, men i den kommende tid kommer der et større overblik.

Gert Jørgensen forventer, at udflytningen kan sætte skub i boligudviklingen i den nordlige del af kommunen.

- Der er gode muligheder for at sætte gang i boligudviklingen. Sidste år erhvervede vi Pilegårdstrekanten i Dianalund med henblik på boligudvikling, og i Stenlille er der gode muligheder på Slettebjergvej. Så fra Sorø Kommunes side er vi klar til at gribe de muligheder, udflytningen skaber, siger han.

- Men vi har også muligheder andre steder i kommunen, og hvis der er tale om medarbejdere, der vil pendle til og fra Sorø, er der ret gode forbindelser fra Sorø Station til Nyrup med Holbæk-bussen. Medarbejdere kan også benytte Tølløsebanen eksempelvis fra Slagelse.

Gert Jørgensen føjer til, at udflytningen også kan give lokale jobmuligheder. Det er måske ikke alle medarbejdere, der flytter med, og også fremover vil det nye tiltag give jobmuligheder.

arrow Der er lang vej til nye arbejdspladser i Stenlille
17. januar 2018 kl. 16:08 Opdateret: kl. 09:15
arrow Både Ringsted og Sorø får flere statsjob
17. januar 2018 kl. 13:28 Opdateret: kl. 13:28
arrow Her udflytter regeringen job til Sjælland
17. januar 2018 kl. 13:11 Opdateret: kl. 13:35

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk