20. oktober 2018
Silas Jensen på otte år prøvede at løbe orienteringsløb i skolen, og det gav ham lyst til at prøve det igen. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Silas Jensen på otte år prøvede at løbe orienteringsløb i skolen, og det gav ham lyst til at prøve det igen. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: - Hvis du farer vild, så er du på den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Hvis du farer vild, så er du på den
Sorø - 21. juli 2018 kl. 16:21
Af Martin Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Silas Jensen på otte år løber hen over en vold ved fodboldbanerne bag Sorøhallen. Han leder efter post syv. Det er den sidste post, hvor han skal stemple det elektroniske sports-id, før han kan løbe tilbage mod mål i sit første rigtige orienteringsløb.

Ligesom flere andre børn og voksne bruger Silas Jensen en dag i sin sommerferie på at prøve at løbe et orienteringsløb.

Inden ferien prøvede han at løbe et orienteringsløb i skolen som en del af undervisningen i dansk og matematik.

- Det var sjovt i skolen, og så fik jeg også lyst til at prøve det her, fortæller Silas Jensen til DAGBLADET og Sjællandske.

Fem tirsdage i sommerferien tilbyder Orienteringsklubben Sorø en gratis smagsprøve på orienteringsløb. Der er seks sommerferie-ruter af forskellig længde og sværhedsgrad. Den længste rute er 5,8 kilometer lang.

Silas Jensen løb en let rute på 1,4 kilometer.

- Det var ikke lige så sjovt, som jeg troede. Det var federe i skolen, siger han.

Silas Jensens mor, Joan Jensen, fulgte ham på ruten fra post til post.

- Jeg synes, det var sjovt. Men måske skal man prøve det nogle gange og lære at læse kortet, siger Joan Jensen fra Sorø.

Karsten Legaard er medlem af Orienteringsklubben Sorø. Han stod for klubbens gratis aktivitet ved Sorøhallen denne tirsdag.

Siden 1997 har han løbet orienteringsløb i sin fritid, i nogle perioder dog mere end i andre. Han forklarer, at orienteringsløb især handler om at lære at forstå et kort og at bevare roen.

- Man skal lære at omsætte kortet til det, man ser foran sig. Og man skal lære at bevare roen og ikke løbe hurtigere, end at man kan følge med. For det er orienteringen, der er det vigtige i orienteringsløb. Hvis man først farer vild, så er man på den, siger Karsten Legaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk