25. januar 2020
Østre Landsret idømte Venstre-politikeren Jane Noer seks måneders fængsel den 11. december. Heraf skal to måneder afsones. Dommen er nu endelig, hvilket efter loven om valgbarhed betyder, at hun nu mister sin plads i Solrød Byråd. Foto: Solrød Kommune
Østre Landsret idømte Venstre-politikeren Jane Noer seks måneders fængsel den 11. december. Heraf skal to måneder afsones. Dommen er nu endelig, hvilket efter loven om valgbarhed betyder, at hun nu mister sin plads i Solrød Byråd. Foto: Solrød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vold mod børn koster Venstre-politiker plads i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vold mod børn koster Venstre-politiker plads i byrådet
Solrød - 07. januar 2020 kl. 16:21
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I dag begynder Venstre-politikeren Jane Noer afsoningen af den fængselsdom, som Østre Landsret idømte hende før jul. Det oplyser hendes mand på Facebook.

arrow Læs også: Så er Jane Noers afløser fundet

Dermed er Jane Noer definitivt ude af Solrød Byråd.

Jane Noer blev i december kendt skyldig i at have overtrådt straffelovens paragraf om særligt rå, brutal eller farlig karakter ved over en periode på 20 år at have slået sine tre børn. Hun blev i Østre Landsret idømt seks måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones. Hun skal også udføre hundrede timers samfundstjeneste.

Endelig dom

Jane Noers forsvarer, Thomas Fogt, oplyste før jul, at hans klient overvejede at søge Procesbevillingsnævnet om fri proces for at få landsrettens afgørelse prøvet ved Højesteret. Dette har hun ikke gjort og dommen er nu endelig.

Dermed kan Jane Noer efter loven ikke længere beholde sin plads i Solrød Byråd.

Ifølge loven mister man sin valgbarhed, som det hedder, til kommune eller region, hvis man idømmes en frihedsstraf. Det vil sige ubetinget eller betinget fængsel.

Det gælder også, hvis et byråds- eller regionsrådsmedlem dømmes til forvaring eller får en ubetinget frakendelse af kørekortet.

- Medlemmet fortaber sin valgbarhed fra den endelige dom og er dermed fra det nævnte tidspunkt udtrådt af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet, står der i loven.

Ifølge reglerne er man igen valgbar tre år efter, at man har udstået sin straf. I tilfælde af ubetinget fængsel over seks måneder eller idømmelse af forvaring sker det først efter fem år.

Loven er en skærpelse fra 2017, hvor Folketinget vedtog at nedlægge Valgbarhedsnævnet og i stedet ved lov fastsætte generelle kriterier for, hvornår et medlem af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd mister sin valgbarhed.

Derfor vil det kun være Solrød Byråds opgave at indkalde en stedfortræder for Jane Noer. Det vil formentlig blive Venstres førstesuppleant Dina Oxfeldt.

Politisk karriere

Jane Noer blev første gang valgt til Solrød Byråd for Venstre i 2013. Hun blev genvalgt i 2017.

Hun har været medlem af Social-, sundheds- og fritidsudvalget. Og så har Jane Noer været formand for det særlige udvalg, kaldet Børne- og ungeudvalget, som har ansvar for træffe foranstaltninger i børnesager, herunder tvangsfjernelser, blandt andet ved vold i hjemmet.

Jane Noer har ikke haft orlov fra byrådet under politiets efterforskning og mens retssagerne har kørt. Heller ikke efter, at hun blev dømt skyldig i vold i Retten i Roskilde i juni. Hun har således deltaget i byrådsmøderne, indtil dommen faldt i Østre Landsret i december. Solrøds borgmester Niels Hörup (V) har dog oplyst til DAGBLADET, at Jane Noer ikke har deltaget i møderne Børne- og ungeudvalget siden sagen begyndte at rulle i januar 2019, hvor hendes yngste søn stak af hjemmefra og fortalte om volden til sin skole.

Hun er den ene politiker af to, der er medlem af dette særlige udvalg.

Det andet politiske medlem er Jytte Willendrup fra Socialdemokratiet. Herudover er en dommer udpeget af Retten i Roskilde og pædagogisk- psykologisk sagkyndige fagpersoner medlemmer. Jane Noer har været medlem af dette tvangsfjernelses-udvalg, mens hun har begået volden mod hendes egne børn.

Østre Landsrets dom er en skærpelse af dommen fra byretten i Roskilde. Her blev Jane Noer kendt skyldig i simpel vold mod to af sine tre børn, og idømt en straf på tre måneders betinget fængsel. Men Jane Noer valgte at anke dommen til Østre Landsret, som så anderledes på både skyldspørgsmål og strafudmåling.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk