4. marts 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vi skal fastholde de grønne ambitioner i Solrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi skal fastholde de grønne ambitioner i Solrød
Solrød - 25. januar 2021 kl. 17:04

Debat: Solrød Kommune har gennem tre årtier haft en ambitiøs politik for den grønne omstilling i samfundet. Vi har ikke altid været de første, men brede flertal i skiftende byråd har gennem tiderne altid haft en fælles ambition om at være blandt de bedste.

Det har vi faktisk fortsat. For visionen om en bæredygtig fremtid for os og vores efterkommere bør vi alle kunne samles om. Derfor skal vi fastholde planen for den grønne omstilling i Solrød Kommune. Og vi skal fastholde ambitionerne om at være blandt de bedste på området. Det er godt for miljøet, klimaet, virksomhederne og borgerne.

Men det er jo valgår. Og så er der åbenbart enkelte, der har behov for at indtage det ledige standpunkt. Eller fremsætter vilde idéer, der umiddelbart kan lyde besnærende, men som ikke har nogen gang på jord. Dette kan, forståeligt nok, forvirre borgerne.

Ingen kan løfte opgaverne alene

For at få økonomi i et sådant anlæg skal der mere affald ind i anlægget, end vi selv kan levere fra borgerne i Solrød Kommune. Derfor er planen at modtage madaffald fra andre kommuner. Indvendingerne om, at vi kun skal håndtere vores eget affald giver ingen mening - og er både egoistisk og kortsynet. Hvis Argo Energitårnet i Roskilde eksempelvis ikke ville aftage Solrød-borgernes og virksomhedernes affald og kun tænkte lokalt, så ville vi hurtigt have et problem.

Et par misforståelser
Nogle politikere har lanceret en idé om at satse på solceller i stedet for biogas. Det aktuelle forslag indebærer et behov for areal på 47 hektar, svarende til tre gange Solrød Erhvervskile. Derfor har det ikke gang på jord.

Andre har foreslået, at fjernvarmen skal udvides til de 1.200 boligejere på strandsiden i Solrød, som så skal have erstattet deres naturgas-fyr, der i dag også har fordel af biogassen. Det vil ifølge beregninger fra Solrød Fjernvarme og Rambøll kræve en investering på 110 mio. Derfor har Solrød Fjernvarme A.M.B.A takket nej til at udarbejde en varmeplan for området. Selv efter tilskud fra staten vil det koste hver husejer 80.000 kroner at installerer en varmepumpe, og her er der ovenikøbet en række tekniske udfordringer ved omstillingen.

Der har også været indvendinger om øget trafik. Det forstår vi godt. Vi skal dog huske på, at vi har en række store færdselsårer, der i forvejen skærer gennem vores kommune. Så der er tale om marginalt få biler og lastbiler i forbindelse med det nye anlæg. Det er ganske enkelt mest praktisk og logisk for de fleste vognmænd at køre til og fra anlægget på Åmarken via tilslutningsanlægget ved motorvejen frem for at køre gennem Ll. Skensved og landsbyerne. Det fremgår af analyserne at det giver en merbelastning på 0,2% på Roskildevej og 0,05% på Køge Bugt Motorvejen.

Henning Christiansen
Havdruplisten

Hans Odder
Det Konservative Folkeparti

Lene Stevnhoved
Venstre
Henrik T. Larsen

SF

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk