24. januar 2020
Onsdag idømte Østre Landsret Jane Noer for vold mod sine tre børn. Jane Noer er medlem af Solrød Byråd for Venstre, hvor hun blandt andet er formand for det særlige udvalg, som tvangsfjerner børn, blandt andet ved vold i hjemmet.
Onsdag idømte Østre Landsret Jane Noer for vold mod sine tre børn. Jane Noer er medlem af Solrød Byråd for Venstre, hvor hun blandt andet er formand for det særlige udvalg, som tvangsfjerner børn, blandt andet ved vold i hjemmet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre-politiker skal i fængsel: Dømt for vold mod sine børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre-politiker skal i fængsel: Dømt for vold mod sine børn
Solrød - 11. december 2019 kl. 15:20
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens byrådsmedlem Jane Noer (V) har truffet afgørelse om, at andre menneskers børn skulle tvangsfjernes, har hun slået sine egne børn derhjemme.

arrow Læs også: Anklager i Landsretten: Politiker misbrugte sin stilling

Onsdag kendte Østre Landsret den 48-årige Venstre-politiker skyldig i vold mod sine tre børn. Østre Landsret idømte Jane Noer seks måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones. De resterende fire måneder gøres betinget. Jane Noer skal desuden udføre hundrede timers samfundstjeneste.

Volden er foregået dagligt og ugentligt ved, at Jane Noer har straffet sine børn ved at give dem hårde slag på skulderen med knyttet hånd, såkaldte lammere. Volden er begået over en periode på sammenlagt 20 år.

Sagen begyndte at rulle den 24. januar 2019, da familiens yngste barn stak af hjemmefra og tog ind til sin storebror, hvor barnet fortalte, at der blev slået derhjemme. Herefter tog de to søskende kontakt til den yngstes skole, som greb ind og via Solrød Kommune sørgede for, at den yngste blev fjernet hjemmefra.

Den ældste bror fortalte, at også han havde udsat for vold gennem hele sin barndom.

Den mellemste søn har afvist i retten, at han er blevet slået. Men Jane Noer er alligevel kendt skyldig i vold mod ham også.

- Jane Noer er skyldig i have tildelt børnene lammere, det vil sige slag på skulderen med knyttet hånd, i forbindelse med børneopdragelsen. Det er sket uden, at vi kan fastlægge, hvor mange gange, men over en lang årrække, gentagne gange og det har været en tilbagevendende handling, når en uhensigtsmæssig adfærd skulle korrigeres hos børnene, sagde retsformand Bloch Andersen, da dommen faldt.

Tvangsfjernelses-udvalg

Jane Noer har været medlem af Solrød Byråd for Venstre siden 2013. Her har hun haft en post i et ganske særligt politisk udvalg, børne- og ungeudvalget, hvis eneste opgave er at træffe afgørelser om foranstaltninger over for børn, blandt andet i sager om tvangsfjernelser og vold i hjemmet. Siden 2017 har hun været formand for dette særlige udvalg.

Jane Noer blev tiltalt for grov vold i april 2019, og hun blev dømt i byretten i juni. Ankesagen begyndte i Østre Landsret den 9. december. Under hele perioden har hun fortsat været aktivt medlem af Solrød Byråd og deltaget i byrådsmøderne.

Hun har også, mens sagen har kørt i retssystemet, været medlem af børne- og ungeudvalget og står fortsat som medlem af udvalget på Solrød Kommunes hjemmeside. Hun har dog ifølge oplysninger fra Solrød Kommune ikke deltaget i børne- og ungeudvalgets møder i 2019.

Mishandling

Landsrettens dom er en skærpelse af byrettens dom. Retten i Roskilde idømte Jane Noer en dom på tre måneders betinget fængsel.

Landsretten slog fast, at der er tale om mishandling af børnene efter straffelovens paragraf om grov vold.

- De enkelte handlinger kan karakteriseres som det, man kalder simpel vold. Det er handlinger, som enkeltstående er nede i bundniveauet for vold. Der er tale om et slag på kroppen med knytnæve på skulderen. Når vi alligevel har henført det under grov vold, skyldes det den langvarige periode, og at det har være et element i opdragelsen af børnene, sagde retsformanden.

Han forklarede videre, at en del af straffen, nemlig to måneder ud af de seks, skal afsones i fængsel.

- Der anvendes ubetinget fængselsstraf. Vi har fundet, at der er tale om en meget lang periode. Børnene skal have deres trygge havn i hjemmet og skærmes, hvad de slet ikke er blevet her. Det er en angst og usikkerhed, som børnene har levet med i mange år. Det kigger vi også på, sagde dommeren.

De to ældste børn er voksne i dag, mens det yngste barn er anbragt uden for hjemmet.

arrow SMS'er vigtigt vidnesbyrd om vold
11. december 2019 kl. 06:04 Opdateret: kl. 20:13

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk