13. juni 2021
Der bliver travlt med at vaccinere - så travlt, at det nu bliver nødvendigt at flytte vaccinationscentret. Foto: Solrød Kommune
Der bliver travlt med at vaccinere - så travlt, at det nu bliver nødvendigt at flytte vaccinationscentret. Foto: Solrød Kommune
Foto: VOLODYMYR BURDIAK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Vaccinecenter rykker fra Solrød til Havdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vaccinecenter rykker fra Solrød til Havdrup
Solrød - 06. maj 2021 kl. 09:33

Region Sjælland skal snart vaccinere endnu flere borgere lokalt. Derfor er der ikke længere plads til regionens vaccinationscenter i Aktivitets- og Frivilligcenteret, hvor det er placeret lige nu.

Det betyder, at fra onsdag 19. maj begynder Region Sjælland at vaccinere i Havdrup Idrætscenter Hal 1.

Efter planen vil Region Sjælland til at starte med vaccinere borgere i Havdrup Idrætscenter onsdage og torsdage, men det forventes, at der kommer flere dage i spil henover sommeren.

Da vaccinationerne skal foregå i Havdrup Idrætscenter hal 1, som normalt er optaget af både Havdrup Skole og foreninger, betyder det, at skolen og nogle foreninger har afgivet haltid, og at der også er blevet rykket rundt på tider for at skabe rum til det nye vaccinationscenter.

- Der er ingen tvivl om, at det har været en hård nedlukningsperiode for foreningslivet, og selvfølgelig har det skabt nogle frustrationer hos vores lokale foreninger, at regionen skal bruge en del af Havdrup Idrætscenter som vaccinationscenter. Også på Havdrup Skole er vi nødt til at finde nye løsninger i forhold til idrætstimerne, men vi står desværre midt i en pandemi, og Havdrup Idrætscenter er den kommunale facilitet, der bedst lever op til de mange forskellige regler og betingelser fra regionen i forbindelse med etablering af et vaccinationscenter. Samtidig påvirker det også færrest skolebørn, eksamener og foreninger, at regionen gør brug af Havdrup idrætscenter frem for fx Solrød Idrætscenter, siger direktør Dorte Saabye.

- Vores lokale foreninger skal have en stort tak for hjælpen med at få puslespillet til at gå op. Det er heldigvis lykkedes os i fællesskab at finde frem til nogle løsninger, som generer foreningslivet mindst muligt.

Efter planen vil Region Sjælland vaccinere fra kl. 10-19. Det er muligt at parkere ved parkeringspladsen foran hallen, hvis man skal vaccineres, og brugere af Havdrup Idrætscenter kan parkere på grusbanen.

Region Sjælland fortæller, at alle de, der allerede har booket en tid til vaccination i Solrød Aktivitets- og Frivillighedscenter, vil modtage en sms om, at regionen rykker vaccinationscenteret til Havdrup Idrætscenter.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk