20. november 2019
Nu skal Tåstrupvejs »golde udtryk« forskønnes.
Nu skal Tåstrupvejs »golde udtryk« forskønnes.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tåstrupvej skal forskønnes med farverige rosenbuske

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tåstrupvej skal forskønnes med farverige rosenbuske
Solrød - 14. oktober 2019 kl. 08:46
Af Jesper From
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trafiksikkerheden bliver øget, og det golde udtryk bliver erstattet af et blomstrende farvespil, når der senere i år bliver plantet smukke rosenbuske på en del af Tåstrupvej.

Nu bliver en række hvide betonklodser på den nordlige del af Tåstrupvejen på strækningen fra motorvejsbroen til Solrød Byvej erstattet af et lille hegn og farverige rosenbuske.

Betonklodserne blev tidligere på året sat op som et forsøg for at forhindre bilister og lastbilchauffører i at lave ulovlige U-vendinger tværs henover midterrabatten. De ulovlige U-vendinger gjorde, at siderabatterne ofte blev kørt op, og der var risiko for, at lastbiler og bilister kørte fast i den bløde græsrabat tæt på vejens cykelstier til fare for cyklister.

- Forsøget med betonklodserne har vist sig at virke efter hensigten, og nu har et flertal i byrådet vedtaget en permanent og langt smukkere løsning, som både øger trafiksikkerheden og giver strækningen et visuelt løft, siger borgmester Niels Hörup.

Et flertal i byrådet besluttede på mandagens byrådsmøde at sætte 400.000 kroner af til at etablere det cirka 50 centimeter høje hegn og to forskellige slags blomstrende rosenbuske. Buskene er hårdføre over for både salt og vind, og udover at lyse op med blomster har den ene slags rosenbusk også vinrøde grene, der vil lyse smukt op i vinterperioden.

Roserne bliver plantet i centrum af midterrabatten i en meters bredde med græs på begge sider.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk