25. juni 2021
Nu kan biografgængerne endeligt vende tilbage til Solrød Bio, som er klar til at blænde op i morgen, søndag. Foto: Janus Spøhr
Nu kan biografgængerne endeligt vende tilbage til Solrød Bio, som er klar til at blænde op i morgen, søndag. Foto: Janus Spøhr
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Store dele af kommunen er genåbnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Store dele af kommunen er genåbnet
Solrød - 07. maj 2021 kl. 18:12

Siden starten af december har store dele af Solrød Kommune været lukket ned og præget af diverse restriktioner for at holde smitten med coronavirus nede.

Sådan er det heldigvis ikke længere.

Genåbningen betyder blandt andet, at skoleelever i folkeskolen og på ungdoms- og voksenuddannelserne er vendt tilbage i skole på fuld tid, at indendørs idræt åbnet for personer over 18 år, og at spillesteder og biografer kan byde indenfor. Solrød Bio lægger ud søndag med to film - The Croods 2 og Lille Sommerfugl. Samtidig er det indendørs forsamlingsforbud hævet til 25 personer, og det udendørs forsamlingsforbud til 75 personer.

- Det er fantastisk for både borgerne og erhvervslivet, at vi nærmer os en hverdag, som mange af os har savnet. Savnet til klassekammeraterne, savnet til at røre sig fysisk med sine holdkammerater, savnet til at komme fysisk på arbejde. Vi har alle været påvirket af den lange nedlukning, og nu kan vi for alvor mærke håbet spire. Vaccinationerne er i fuld gang, samfundshjulene er på vej op i et højere gear, og sommerens varme står lige for døren, siger borgmester Niels Hörup.

- Vi har et godt stykke tid ligget på et stabilt smittetryk i Solrød Kommune, og det har kun været muligt, fordi alle har været gode til at følge myndighedernes retningslinjer, så vi hurtigt kan bryde eventuelle smittekæder og undgå smitteudbrud. Samtidig er vi gode til at blive testet regelmæssigt, hvor op imod 1.000 borgere i gennemsnit hver dag benytter de to kviktestcentre i kommunen, og det betyder, at vi kan opdage smitte hurtigt og handle hurtigt. Det er gode vaner, som det er vigtigt, vi ved fælles indsats bliver ved med at holde fast i, selvom mange restriktioner bliver ophævet. Vi er samtidig i gang med at gøre klar til, at regionen kan øge vaccinationsindsatsen lokalt ved at flytte vaccinationscenteret fra Aktivitets- og Frivilligcenteret til Havdrup Idrætscenter, hal 1, så endnu flere kan blive vaccineret lokalt.

Trods det, at meget nu er genåbnet, er alt fortsat ikke helt som før. F.eks. er Solrød Rådhus fortsat lukket til og med 21. maj, og Borgerservice tager kun imod akutte personlige henvendelser, der ikke kan vente.

Man kan fortsat ringe til kommunen på 5618 2000 i kommunens telefontid. Folketingets partier arbejder lige nu på en plan for en gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser, der også vil lempe på restriktionerne for hjemmearbejde i kommunalt regi, og som kan betyde, at rådhuset også genåbner snart.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk