1. juni 2020
Foto: Solrød Kommune
Foto: Solrød Kommune
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Solrød Kommune: Vi er godt forberedt på Coronakrisen på alle områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Solrød Kommune: Vi er godt forberedt på Coronakrisen på alle områder
Solrød - 27. marts 2020 kl. 14:21
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På alle områder lige fra skolerne til ældreplejen bliver der gjort et stort stykke arbejde for at sikre, at Solrød Kommune er klar til, hvis coronakrisen udvikler sig, skriver Kommunen i en pressemeddelelse.

Der bliver fulgt nøje med i alle lovændringer og anbefalinger angående coronasmitte i Solrød Kommune, og der bliver løbende justeret på alle de kommunale indsatser, så de stemmer overens med de nyeste retningslinjer. Det betyder, at Solrød Kommune er godt forberedt og klar til at håndtere, hvis coronakrisen udvikler sig.

- Ingen ved præcis, hvad der venter os, men vi har tilpasset os den nye situation, og vi er godt forberedt på alle områder, siger borgmester Niels Hörup.

- På vores sundheds- og ældreområde er der f.eks. et godt overblik over værnemidler, ekstra sengepladser og ekstra hænder, på skoleområdet har vores lærere fokus på fortsat at udvikle elevernes faglighed, og på vores dagtilbudsområde arbejder alle ansatte enten med nødpasning eller med administrative opgaver, som betyder, at der bliver frigjort mere tid til børnene, når vi er ude på den anden side af coronakrisen. Vigtigst af alt er, at der hos alle medarbejdere er fokus på, at alle Solrødborgerne kommer bedst muligt igennem denne meget svære tid.

De mange nye tiltag og informationer, som borgerne har skullet forholde sig til de seneste par uger, er løbende blevet formidlet direkte ind i borgernes indbakker som breve til både borgere og pårørende samt på www.solrod.dk/corona.

- Det er en meget svær tid for os alle, og denne nye virkelighed har for nogle meget store personlige konsekvenser. Der er ægtefæller, der ikke længere kan besøge deres ægtefælle på Plejecenter Christians Have, familier, der skal tumle med arbejde og lektier på samme tid, og borgere, som har mistet deres job eller måske deres virksomhed. Alligevel oplever jeg et sammenhold, et håb og en vilje hos Solrødborgerne til at hjælpe hinanden ud på den anden side af coronakrisen. Det er stærkt, og det er af meget stor og afgørende betydning, at vi står sammen i denne tid, hvor situationen vedr. coronavirus ændrer sig dag for dag, siger Niels Hörup.

- Der er også borgere, der har meldt sig til kommunen til at hjælpe til med forskellige opgaver på sundheds- og ældreområdet, og det er stærkt, og det skal de have en meget stor tak for.

Det er fortsat muligt at melde sig som hjælper hos Solrød Kommune, og du kan finde informationer om, hvordan du gør på www.solrod.dk/corona. Her kan du også holde dig orienteret om, hvordan coronakrisen påvirker Solrød Kommune. Du kan også løbende holde dig orienteret om sidste nyt om coronakrisen på www.coronasmitte.dk.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk