16. oktober 2021
Det kan være et støjhelvede at bo tæt på Køge Bugt Motorvejen. Hvorfor så ikke overdække motorvejen og bygge boliger oven på, lyder det fra socialdemokrat Jonas Ring Madsen. Foto: Dennis A. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Det kan være et støjhelvede at bo tæt på Køge Bugt Motorvejen. Hvorfor så ikke overdække motorvejen og bygge boliger oven på, lyder det fra socialdemokrat Jonas Ring Madsen. Foto: Dennis A. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokrat træt af støj: Lad os overdække motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokrat træt af støj: Lad os overdække motorvej
Solrød - 14. august 2021 kl. 06:36
Af Jesper From

Det er valgkamp og tid til at komme på banen med markante synspunkter og drømme for fremtiden. Et af de mere markante kommer nu fra gruppeformand og borgmesterkandidat Jonas Ring Madsen (S) og kandidat til Region Sjælland. Dennis A. Jørgensen.

- Vi vil undersøge mulighederne for at overdække Køge Bugt Motorvejen. Vi ved godt, at det kan lyde som en umulig plan. Men store udfordringer kræver ambitiøse løsninger, og i Hamborg har man f.eks. allerede afsluttet overdækning af motorvejsstrækninger, og i Danmark arbejder blandt andet Hvidovre kommune med planer om at overdække motorvejen. siger Jonas Ring Madsen.

Den daglige støj fra Køge Bugt Motorvejen er et stort problem for mange mennesker i Solrød Kommune. For nogle er det uudholdeligt at være i egen have, at man må holde vinduerne lukkede for at kunne holde ud at være hjemme, at støjen medfører søvnproblemer og giver et dårligt velvære. Ifølge Vejdirektoratet er der cirka 3.000 støjbelastede boliger i Solrød Kommune, hvilket er mere end 30 procent af boligerne i Solrød Kommune. Så der er tale om stort problem, forklarer Jonas Ring Madsen.

- Og netop projektforslagene i Hvidovre Kommune er interessante her i Solrød Kommune, siger Jonas Ring Madsen.

- Projektet i Hvidovre viser, at det kan lade sig gøre at lukke motorvejen inde. Projektet viser også, at man ved at bruge "låget" på motorvejen til f.eks. boliger, kan skabe finansiering af projektet. Så vi kan altså få støjen væk og samtidig skåne kommunens økonomi. Det synes vi, er en fantastisk mulighed, og en løsning, vi vil arbejde aktivt for bliver en realitet til glæde for borgerne i kommunen.

Socialdemokratiets kandidat til Region Sjælland er helt enig - og kigger også udenfor Solrød Kommunes grænser. Dennis A. Jørgensen mener, at man bør se på hele den østsjællandske del af Region Sjælland.

- Udfordringen med støjen fra motorvejen har været konstant stigende siden etableringen af storebæltsforbindelsen, og med Femern forbindelsen kan vi se frem til yderligere udfordringer, da motorvejen ved Køge bugt er som en trafikal kaffetragt, hvor trafikken fra Jylland/Fyn, Sydsjælland, Europa og den anden vej fra Nordsjælland og Skandinavien, skal forbi de tæt beboede kommuner i Køge bugt. Derfor er det vigtigt at vi får etableret en effektiv støjdæmpning fra Køge til Hundige.

Forslaget om at etablere overdækning af Køge Bugt Motorvejen er Socialdemokratiets væsentligste forslag til at bekæmpe den stigende støj i Solrød Kommune, når der den 16. november i år er valg til kommuner og regioner.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk