20. maj 2019
For at få trafikken til at flyde bedre, bliver T-krydset ved Havdrup Alle og Skovvejen bygget om.
For at få trafikken til at flyde bedre, bliver T-krydset ved Havdrup Alle og Skovvejen bygget om.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ombygning af kryds i Havdrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ombygning af kryds i Havdrup
Solrød - 15. maj 2019 kl. 11:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forbindelse med realisering af projektet »Vi hjerter Havdrup« skal t-krydset ved Havdrup Allé og Skovvejen bygges om, så trafikken kommer til at flyde bedre, farten dæmpes, og trafiksikkerheden højnes.

Samtidig udskiftes de gamle betonkantsten i Møllemarken og fortovet omlægges.

For at øge trafiksikkerheden og få trafikken til at glide bedre i centrum af Havdrup er der behov for at ændre vigepligtsforholdet i krydset Skovvej-Havdrup Allé. Det skal ske ved, at vigepligtsforholdet vendes, så det fremover vil være bilisterne på Skovvejen i retning mod Havdrup Station, der skal holde tilbage for øvrige trafikanter.

Det forventes, at asfaltarbejdet og brolægning på Skovvej og Havdrup Allé vil strække sig over hele sommeren.

Der bliver sat omkørselsskilte op, så bilisterne bliver guidet ad andre ruter, imens arbejdet står på.

I 2019 vil Solrød Kommune i henhold til vedligeholdelsesplanen renovere både brolægning, kantsten og asfalt på Møllemarken.

Renoveringen af Møllemarken strækker sig over hele sommeren.

Det er i en periode nødvendigt at spærre overkørslen til Hovedgaden i den østlige ende af Møllemarken. Arbejdet på den strækning startede den 8. maj.

Det er desværre i samme periode også nødvendigt at spærre overkørslerne til Hovedgaden nr. 16 og Hovedgaden nr. 18, som har indkørsel fra Møllemarken.

Det er vigtigt, at der ikke kører biler på matriklerne i den periode, og man beder derfor bilister anvender parkeringspladsen ved centret i perioden.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk