18. juni 2021
I de sidste mange år har politiassistent Peter Riddervold arbejdet med rockere og bander - og med det mål at få dem bag tremmer. Nu bliver hans vigtigste mission at skabe tryghed tryghed i Solrød.
gallery icon

Se billedserie

I de sidste mange år har politiassistent Peter Riddervold arbejdet med rockere og bander - og med det mål at få dem bag tremmer. Nu bliver hans vigtigste mission at skabe tryghed tryghed i Solrød.
Foto: FROM
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny landbetjent med drømmejob

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ny landbetjent med drømmejob
Solrød - 15. maj 2021 kl. 07:34
Af Tekst og foto: Jesper From

- Jeg har søgt jobbet tre gange. Så jeg glæder mig enormt.

Ordene kommer fra Peter Riddervold, som er Solrøds nye landbetjent - eller sherif om man vil! Han afløser Kim Pörtner, so mer gået på pension.

Den 47-årige politiassistent har over tyve års erfaring i uniformen, og at det så lige blev Solrød, som bliver han kommende primære område at operere i, giver rigtig god mening for Riddervold. Fra 2001 og helt frem til 2018 boede han i kommunen. Nu er han bosiddende i Køge. Han har kæreste og tre børn.

Solrød er en kommune, som står ham meget nært.

- Jeg ser mange gode grunde til, at folk bosætter sig i Solrød. Skolerne og idrætsfaciliteterne er rigtigt gode, og så er her ikke mindst sikkert og trygt at bo. Det kan også være sjovt, at bo på Rådhuspladsen - men ikke med en barnevogn!

Men Solrød er også en kommune, hvor der bor mange med en god økonomi.

- Og vi ved, at dér, hvor der er flest penge, er også dér, hvor der er flest indbrud. Man kan sige at der er flere værdier i mange hjem i Solrød, og så trækker det, når der står Audier og Tesla'er i indkørslen. Til gengæld er Solrød ikke plaget af sociale belastede områder.

Et af de steder, hvor man kan forvente at se Peter Riddervold på gå-ben eller cykel, er helt naturligt i Solrød Center. Ikke fordi, at han forventer en masse ballade derude.

- Solrød Center er både godt og nydeligt, og ikke mindst, så er det et åbent center. Det betyder, at det ikke er en varmestue for nogle, som det er i Wayes, hvor man har et helt vagtkorps.

Landbetjenten forventer en noget anden arbejdsdag end han har været vant til i alle årene som politiassistent.

- Jeg har siden starten på min karriere udelukkende arbejdet med rockere og bander. Altså utryghedsskabende grupperinger. Det har i høj grad handlet om af få sat folk i spjældet. Nu skal jeg til at møde borgere, som har brug for min hjælp. Og man kan sige, at hvis der aldrig er brug for politiets hjælp, så har vi gjort det bedste, vi kan. For forebyggelse ligger også i politiets regi, forklarer Peter Riddervold.

Han er ikke i tvivl om, hvad der er hans stærkeste side:

- Min spidskompetence er konfrontationen med de unge, som ikke har respekt for andre.

Det bliver ikke den enlige landsbetjents opgave at holde ro og orden - og have det store overblik over Solrød kommune.

- SSP i Solrød fungerer godt, og de er rigtigt dygtige. Her har kommunen »skudt papegøjen«. SSP-medarbejderne har i høj grad fingeren på pulsen. Det betyder meget, at de har et stort person-kendskab.

Landbetjenten er helt klar over, at - når solen og sommeren bryder ud - så forvandles naturperlen Karlstrup Kalkgrav til de unges bade- og festparadis.

- Ja, og de unge ved også, hvordan de skal komme hurtigt væk, griner Peter Riddervold.

For det er ikke alt i kalkgraven, som foregår efter lovens regler - og den sunde fornuft.

- Vi kan ikke forebygge dem i, at de er unge. Unge larmer, hygger, griner og sviner. Og så glemmer de let at rydde op efter sig! Hvis de gjorde det, så var der aldrig været noget problem. Og det er altså ikke bare sådan, at de unge sidder ned og spiller skak, kommer det med et smil fra landbetjenten.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk