22. oktober 2018
tilflytteren Stine Johansen er den nye formand for Havdrup Borgerforening og hun glæder sig til arbejdet med at udvikle byen. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

tilflytteren Stine Johansen er den nye formand for Havdrup Borgerforening og hun glæder sig til arbejdet med at udvikle byen. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny formand: Naturligt at engagere mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny formand: Naturligt at engagere mig
Opdateret 14. juni 2018 kl. 12:01
Solrød - 14. juni 2018 kl. 11:46
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nu kan Stine Johansen endelig få lov til at være en del af udviklingen i Havdrup.

- Jeg stod allerede klar ved forrige generalforsamling, men man skal have boet et år i kommunen før man kan vælges, siger den nye formand for Havdrup Borgerforening med et smil og fortsætter:

- Det har altid været naturligt for mig at engagere mig i forholdene og jeg regner da med at blive boende her i mange år. Så vil jeg også gerne tage aktivt del i udviklingen af denne her skønne by.

Stine Johansen er vokset op i Ishøj, men da hun og resten af familien, der tæller mand og to børn, skulle finde et hus faldt valget på stationsbyen Havdrup. Hun fortæller, hvordan byen har alt, hvad man skal bruge, samtidig med at der er gode forbindelser til for eksempel Køge og København med toget.

- Vi kan også godt lide at her er mere nærvær end i en storby - man kender andre årgang og ikke kun dem fra klassen, tilføjer hun.

Hun har fået lysten til at engagere sig ind med modermælken, for hendes forældre var også gode til at tage del i frivilligt arbejde.

- Jeg har faktisk siddet i skolebestyrelse med min far, da jeg var elevrådsformand på skolen, fortæller hun og fortsætter:

- Jeg vil bare gerne bidrage med noget til det område jeg bor i og hvis man for eksempel gerne vil have at der skal være en hyggelig juletræsfest eller andre arrangementer, så må man jo bidrage med noget. På den måde håber jeg også at kunne lære mine børn, at det er sundt at tage del i forskellige ting.

Det er ikke kun på formandsposten i Havdrup Borgerforening, at der er et nyt ansigt. Der er også kommet andre nye ansigter i bestyrelsen og Stine Johansen fortæller, at i øjeblikket er de ved at kigge på organiseringen i foreningen.

- Vi er ved at revurdere os selv og måden vi arbejder på, siger hun og fortæller, at det for eksempel handler om brede arbejdet ud, så alle ikke behøver at være engageret i hvert enkelt tiltag i byen.

Stine Johansen er oprindeligt uddannet som salgsassistent indenfor detailhandel, men arbejder nu som it-supporter hos Netto.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk