14. december 2019
Sofie Arnfjord Chrisansen på 11 år og Caroline Halk Wermuth på 11 år.

Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Sofie Arnfjord Chrisansen på 11 år og Caroline Halk Wermuth på 11 år. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan børnene gå til iværksætteri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan børnene gå til iværksætteri
Solrød - 25. september 2019 kl. 13:15
Af Alexandra Mollerup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ligesom børn kan gå til fodbold og dans kan de nu gå til iværksætteri. De lærer gennem undren, handling, idéer og bevidsthed, at de kan ændre på verden.

Allerbagerst i børneafdelingen på Solrød Bibliotek og Kulturhus er 19 børn i alderen 9-12 år samlet. De har alle sammen første dag på akademiet i Kids Island, som er en fritidsaktivitet, hvor lærer at iværksætte.

- Jeg har meldt mig til, fordi jeg i fremtiden så måske kan lave noget, hvis jeg gerne vil være iværksætter. Og så fordi det kunne være sjovt at møde nye mennesker, siger Sofie Arnfjord Chrisansen på 11 år.

Det er foreningen Kids Island, der står bag fritidsaktiviteten. De har fået fondsmidler af Villumfonden og Zibra til at køre projektet i to år, hvor Solrød og Lyngby er de eneste kommuner, der er med.

- Formålet er at skabe idérige og handlekraftige børn. Vi lærer dem, at iværksætteri kan være meget andet end at starte virksomheder. Det handler om initiativ og få børn til at forstå, at de selv kan gøre en forskel. Hvis de kan løse et problem, så gør det, og gå ud og gør en forskel, siger foreningens formand Nana Christensen.

Dan relationer

På biblioteket bliver der kun udvekslet få ord mellem børnene, for de kender ikke hinanden endnu og er derfor lidt tilbageholdende. Men det skal dagens første øvelse lave om på. Den handler nemlig om, at de skal have et netværk.

- Når man er iværksætter, så handler det om at komme ud og møde hinanden, fordi man hurtigt finder ud af, at man kan bruge hinanden til en masse gode ting, siger Lea Matthaei, der er udvikler og facilitator i Kids Island.

Hun står med en stak papirlapper, hvor der er printet et ur på. Dem deler hun ud til børnene, som skal lave så mange aftaler med hinanden som muligt på tid.

- Nu er tiden gået, og nu skal I allesammen mødes med den, I har lavet en aftale med klokken 14:00, siger Lea Mattheai.

Børnene piler rundt imellem hinanden i det lille lokale for at finde frem til den planlagte aftale. De er alle sammen generte, men heldigvis har Lea Matthei planlagt, at emnet for det første møde er deres livretter.

Upcycling

Akademiet i Kids Island varer over ni gange, hvor endemålet er, at børnene skal præsentere en konkret idé for deres forældre og nogle hemmelige gæster. Hvert akademi har et nyt emne, som alle sammen kredser om FNs Verdensmål, og den her gang er emnet i Solrød upcycling.

- Konceptet er, at de materialer, der bliver brugt er nogle, som andre ellers bare ville smide ud, siger Nanna Del Pin Hamilton, som også er udvikler og facilitator i Kids Island.

Hun sender nogle stofstykker rundt til børnene og forklarer, at det er overskud fra en møbelpolstrer. Hun har også taget nogle stykker karton med, som er overskydende fra en glarmester, der laver rammer med det. Upcycling handler nemlig om, at man bruger ting, som ellers bare ville blive smidt ud, og netop det skal børnene de næste ni mødegange iværksætte idéer ud fra.

Nye venner

Børnene har pause, hvor der er chokoladekiks, æbler og vand. Netværkslegen har brudt stilheden mellem dem, og de er begyndt at nærme sig hinanden. Udover tankerne om iværksætteri i voksenlivet, fortæller de fleste af børnene også, at de har meldt sig til for at møde nye mennesker.

- Jeg synes, det lød rigtig spændende, og så tænkte jeg også, at jeg kunne bruge det, når jeg bliver voksen, hvis jeg vil starte mit eget firma. Og så ville jeg også gerne prøve at få nye venner, siger Rebecca Niklaus på 12 år.

Kids Island
  • Non-profit forening, hvor nogle får løn og andre er frivillige.
  • Formålet er at skabe idérige og handlekraftige børn.
  • Det handler om initiativ og få børn til at forstå, at de selv kan gøre en forskel.
  • Det er gratis at deltage på akademiet, men hvis man melder sig til og bliver væk, så koster det 250 kroner.
  • Det findes kun i Solrød og Lyngby Kommune lige nu.
  • Solrød er i gang med andet akademi.
  • Lyngby er lige startet med deres første.
  • De laver også camps, som kun varer en weekend.

Lige nu kører akademiet som et pilotprojekt, men tanken er, at det skal bredes til alle kommuners biblioteker, hvis der ellers er interesse for det, siger formanden.

- Det er også en ny måde at bruge bibliotekerne på i en tid, hvor børnene ikke låner så mange bøger længere. Så det er også en tanke om, at de måske skal til at være aktivitetshuse i stedet, fordi børnene jo allerede kender til bibliotekerne, siger Nana Christensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk