23. februar 2019
Det er både hyggeligt og nyttigt at gå som Natteravn, fortæller Marianne Høgelund fra Solrød. Foto: Torben Thorsø
gallery icon

Se billedserie

Det er både hyggeligt og nyttigt at gå som Natteravn, fortæller Marianne Høgelund fra Solrød. Foto: Torben Thorsø
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Natteravne vil have flere på vingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Natteravne vil have flere på vingerne
Solrød - 04. februar 2019 kl. 15:00
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrøds Natteravne efterlyser flere forældre og andre, der har lyst til at gøre nattelivet trygt for de unge.

Når mørket for alvor er faldet på, mødes de i deres hovedkvarter ved Solrød Station, hvor lommerne bliver proppet med bolcher og andre fornødenheder. Det er weekend og de er på vej ud i nattelivet for at møde de unge, hvor de holder til.

- Vi har jo ingen myndighed, men vi er til stede; vi ser og vi reagerer, hvis vi oplever situationer, hvor de unge ikke er trygge, siger Marianne Høgelund, der har gået som Natteravn de seneste 12 år.

Hun fortsætter:
- Vi er der som voksne, der er klar til at hjælpe, og vi oplever, at de unge efterhånden kender os og ved, at de kan komme til os, hvis de har brug for hjælp. Vi går også efter at komme i snak med de unge og man kan efterhånden vejre, hvis der er noget galt.

Marianne Høgelund fortæller, hvordan langt de fleste nætter heldigvis er uden det store drama - men hun har også selv oplevet situationer, hvor det var godt, at der var et voksent menneske i nærheden.

- Jeg har tidligere oplevet at stå på det rette gadehjørne på det rette tidspunkt. Så kan man virkelig føle, at indsatsen gør gavn, bemærker hun.

De tre natteravne, der denne aften går en tur i Solrød Center, kunne dog godt bruge selskab af endnu flere ansvarlige voksne, der har lyst til at tage en tørn på gaden og i bestyrelsen.

- Vi har efterhånden brug for nyt blod hos Natteravnene i Solrød, for flere af os er efterhånden nået op i en alder, hvor vi ikke har så meget overskud til det længere, forklarer Marianne Høgelund.

Hun fortæller, hvordan de i øjeblikket er ti aktive "ravne" i natten samt en bestyrelse, hvor flere har ytret ønske om at stoppe og gerne vil afløses.

- Derfor ville det være dejligt, hvis vi kunne blive flere og meget gerne flere, der selv har børn i konfirmationsalderen og op - der ér altså noget betryggende i at opleve, hvordan det for eksempel er "Peters far", man har mødt på byturen og dermed ikke en helt fremmed, siger hun og fortsætter:

- Men som sagt, så er det især i bestyrelsen, at vi mangler nye kræfter, for der er selvfølgeligt noget administrativt arbejde ved at være en del af Natteravnene.

Hvis man har lyst til at være en del af Natteravnene i Solrød, så kan man kontakte Marianne Høgelund på nr: 40146605.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk