22. september 2019
Her sidder Johnny Christoffersen ved et af de store »diorama?er«, han nyder at bruge tid på at lave. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Her sidder Johnny Christoffersen ved et af de store »diorama?er«, han nyder at bruge tid på at lave. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livslang passion for fly

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livslang passion for fly
Solrød - 19. oktober 2017 kl. 14:02
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En livslang interesse for fly er blevet til en imponerende hobby for modelbyggeren fra Havdrup.

75-årige Johnny Christoffersen fra Havdrup har været betaget af fly siden han var helt lille og i de seneste år har han også opsat de nøjagtige modeller i et imponerende »diorama«, et livagtigt landskab omkring selve flyet. Her er for eksempel to Tempest-jagere, der bomber en tysk transport, hvor man ved nærmere eftersyn både kan se hverve-plakaten på husmuren, møblerne i de sønderbombede huse og de sårede soldater, der segner for kuglerne fra flyets maskingevær.

- Alle detaljer skal være nøjagtige, som det kunne have set ud, hvis man selv havde gået i de gader, understreger han.

Han er oprindelig uddannet som kommis i butik, men Johnny Christoffersen blev rastløs og fik lyst til at prøve noget nyt.

- Jeg tænke, at der måtte være andet her i livet end bare at stå bag en disk og sælge ting, siger han og fortæller, hvordan han efter at have haft flere forskellige job, igen kom helt tæt på de fly, der altid har interesseret ham. Han kom til Kastrup Lufthavn i 1973 - og der blev han!

Da han gik på efterløn kunne interessen for fly for alvor blive dyrket og nu bliver meget af tiden brugt i hobbyrummet, hvor der er fly fra gulv til loft.

- Og du kan tro, jeg hygger mig, siger han med eftertryk, da han viser de mange modeller frem.

Her er en Wellington i vinterlandskab, en Focke Wulf, der er ved at blive klargjort på basen og en Lancaster, der er styrtet ned i et skovlandskab, knækket i flere dele.

- Ja, det gjorde jo næsten ondt at lave den, for den blev samlet på normal vis og så skulle jeg jo brække den over, fortæller flyentusiasten, der har brugt tusindvis af timer på at samle fly og lave de meget nøjagtige modeller til.

- Skal det laves skal det dælme laves ordentligt, siger han med eftertryk og retter lidt på en af de små mænd, der er ved at fylde benzin på et fly.

Johnny Christoffersen er tydeligvis stadig højtflyvende over sin livslange hobby.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk