23. juni 2021
Der er nu intet som en vaffelis med det hele på en varm sommerdag. Men lige nu kniber det med at finde en forpagter til Strandløven for enden af Østre Strandvej. Foto: Jesper From
Der er nu intet som en vaffelis med det hele på en varm sommerdag. Men lige nu kniber det med at finde en forpagter til Strandløven for enden af Østre Strandvej. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunne det friste med en iskiosk i Solrød?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kunne det friste med en iskiosk i Solrød?
Solrød - 09. juni 2021 kl. 13:44
Af Jesper From

Det er mere end svært at finde en ny forpagter til iskiosken Strandløven ved Østre Strandvej. Sådan har det ikke været tidligere. Men nu er tiden ved at løbe ud. Lidt af et problem med sommeren bankende på og håb om masser af sol, varme og badende på den smukke hvide strand.

Det er ikke fordi, at Kommunen ikke har forsøgt at finde en forpagter. Det har de nu gjort nogle gange - og stadigt uden held. Det er faktisk været mange henvendelser på forpagtningen, men når snakken så faldt på, at godt nok er det gratis at forpagte kiosken, men man forpligter sig så også til - mod betaling - at gøre rent på de tilstødende toiletter. Ja, så springer folk fra.

Med til historien hører så også den væsentlige betingelse, at forpagtningen af Strandløven kun løber fra 21. juni og til 15. oktober. Det skyldes planerne omkring Strandens Hus.

Det påhviler også forpagteren af Strandløven at lukke for toiletterne hver aften - og åbne dem igen dagen efter. Måske heller ikke den mest eftertragtede tjans!

Til gengæld er der ikke stramme regler for åbningstiderne i iskiosken.

- Nej, åbningstiderne er ikke fastlagte. Der skal holdes åbent, når kundegrundlaget er der, fortæller administrativ medarbejder Christina Bresson Petersen i Solrød Kommune.

Det er ikke første gang, at der skal findes en ny forpagter. Tidligere har det gjaldt såvel Strandløven på Østre Strand og Strandsilden i Jersie Strandpark.

Men det er blevet splittet op nu, da der er fundet en forpagter til Strandsilden. Her er der tale om en fem-årig forpagtning, og det er naturligvis mere attraktivt end en forpagtning på kun få måneder.

Det er tredje gang her i foråret, at Solrød Kommune gør et ihærdigt forsøg på at finde en forpagter til Strandløven.

Skulle det vise sig, at det ikke lykkes at få åbnet op, så der kan sælges is, kolde drikke og meget anden fra kiosken for enden af Østre Strandvej, så bliver Kommunens væsentligste opgave at få en plan for, hvem der skal stå for rengøringen af toiletterne i kiosk-bygningen - og for at låse op og låse i.

Man kan høre mere om forpagtningen og modtage udbudsmaterialet ved at skrive til teknisk@solrod.dk, att: Christina Bresson Petersen.

Tilbud skal være sendt senest 15. juni kl. 12.00 teknisk@solrod.dk.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk