23. september 2020
- Jeg har tillid til, at hvis de statslige myndigheder ser med meget stor alvor på det her, så kommer der et påbud, siger borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup (V). Foto: Jesper From
- Jeg har tillid til, at hvis de statslige myndigheder ser med meget stor alvor på det her, så kommer der et påbud, siger borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup (V). Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kommunen kender ikke de smittede: Svært at målrette indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kommunen kender ikke de smittede: Svært at målrette indsats
Solrød - 11. august 2020 kl. 10:57
Af Katrine Wied
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Solrød er på sundhedsmyndighedernes liste over kommuner, hvor man skal være særlig opmærksom på stigningen i antallet af smittede med coronavirus.

Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde i Sundheds- og Ældreministeriet mandag eftermiddag. Hårdest ramt er Aarhus, Ringsted og Silkeborg. Men der er også særligt fokus på Solrød, Glostrup, Nyborg og Sorø.

I Solrød er der syv personer, der er konstateret smittet med coronavirus den seneste uge. Det svarer til et smittetryk på 30,1 pr. 100.000 borgere, og således over opmærksomhedsgrænsen, der hedder 20 smittede pr. 100.000 borgere.

I ugen forinden var der otte nysmittede i Solrød Kommune.

Sprit og afstand

Hos Solrød Kommune fortsætter man beredskabet, men gør ingen andre særlige foranstaltninger ud over de generelle retningslinjer.

- Er jeg bekymret? Nej. Tager jeg det alvorligt? I den grad. Men jeg har tillid til, at hvis de statslige myndigheder ser med meget stor alvor på det her, så kommer der et påbud, siger borgmester i Solrød Kommune, Niels Hörup (V).

Han fortæller, at Solrød Kommune i juli nedlagde det kriseberedskab, som blev oprettet efter nedlukningen af Danmark i marts, men at man stadig har særligt fokus på retningslinjerne med at spritte af, vaske hænder og holde afstand i de kommunale institutioner, skoler, daginstitutioner og ældreplejen.

Vi ved ikke hvem

Niels Hörup peger samtidig på, at det er svært for kommunen at målrette indsatsen yderligere, fordi kommunen ikke, ved hvem de smittede er.

- Vi kender kun den ene af de syv nye smittede. Det er en borger i vores varetægt i hjemmeplejen. Sundhedsministeriet ringede i går forud for pressemødet og spurgte, hvad vi ville gøre ved det stigende antal smittede. Men det er dem, der har tallene. De ved, hvem der er smittet, men det ved vi ikke. Det får man ikke at vide, fortæller Niels Hörup.

Den smittede bor i eget hjem, ikke på plejehjem. Der er fortsat adgang til plejehjemmene for pårørende, men i begrænset omfang.

- Medarbejderne bliver løbende testet, også dem, som har været i kontakt med borgeren her, og der er ingen, der er smittet. Vi har tidligere haft besøgsforbud, da der var smitteudbrud på to demensafsnit. Nu kan man være der i en time af gangen, så der er ikke forbud, men heller ikke fri adgang. Det er en balancegang. Vi vil gerne have, at de ældre kan have kontakt til deres kære. På den anden side skal vi minimere en mulig smittespredning, siger borgmesteren.

I alt har der været 95 smittede borgere i Solrød Kommune i hele perioden. 6197 borgere er blevet testet.

Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk