25. maj 2018
Det er sin sag at lave en god pizza - eleverne fra Havdrup Skole gik koncentreret til opgaven. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Det er sin sag at lave en god pizza - eleverne fra Havdrup Skole gik koncentreret til opgaven. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køkkentips i børnehøjde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køkkentips i børnehøjde
Solrød - 11. maj 2018 kl. 09:31
Af Torben Thorsø
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Havdrup: - Det er en kartoffel!

Eleverne fra 5. B på Havdrup skole har helt styr på de fleste grøntsager i køkkenet, lige fra den elskede knold til selleri, aubergine og hvidløg. De er dog lidt i tvivl om enkelte krydderurter, men det ér heller ikke hver dag, at man for eksempel møder »rød skovsyre«.

De var onsdag eftermiddag samlet foran GoCooks rullende køkken, der var parkeret udenfor SuperBrugsen i Havdrup.

Her fik de en grundig instruktion af kokken, før de selv kastede sig over maden og dagens opgave: Helt grønne pizzaer.

Her fik de udleveret en klump dej og så var det ellers bare om at gå i gang med at snitte grønsager til at putte ovenpå, hvorefter der blev toppet med ost.

Ved et af bordene stod Simon og Sarah, der hurtigt fik dejen rullet ud og kom videre med grøntsagerne.

- Jeg lavede faktisk pizza i går, så jeg har prøvet det før, fortalte hun.

Hele projektet var sat i gang af Coop, der gerne vil have børnene i gang med at lave mad sammen med resten af familien.

- Det skal være sundt at leve nemt, og børnene skal med i køkkenet, så de kan blive den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre, fortalte Tonny Lauridsen, formand for Havdrup Brugsforening.

Han forklarede, hvordan det lille madlavningskursus skal give børnene appetit på at lave sund mad derhjemme. I en travl hverdag kan en del familier måske ikke finde tid til at være sammen om madlavningen, men børnene kan langt mere i et køkken end både de selv og deres forældre måske lige går og tror:

- Derfor har vi skaffet GoCook til Havdrup, så de kan hjælpe os med at udfordre børnenes madmod.

Konceptet er Coops nationale madprojekt for børn, der allerede kender det fra en app på mobilen og udsendelser i fjernsynet.

GoCooks projektchef, Bente Svane Nielsen, siger følgende om arrangementerne med skoleelever:

- Børnene får mod på at smage på nye grøntsager, når de hakker og snitter dem selv. Børn spiser ikke grøntsager bare fordi, at det er oppe i tiden. De vil have, at grøntsager skal smage godt. Og det kræver lidt flere kompetencer i køkkenet, end når man bare steger kød. Derfor er det vigtigt, at børnene lærer at lave mad.

Det havde børnene stor appetit på og ved et andet bord stod Andreas og Linn, der fortalte, at de skam får grøntsager hver dag, når de spiser hjemme.

Deres lærer, Linda Jensen, der plejer at have dem i madkundskab på skolen, fortalte, at ved sådan et udendørsarrangement, får de lov at lave mad på en anderledes måde - og ikke mindst lave mad til andre. Når deres pizza var bagt færdig i ovnen skulle de nemlig dele smagsprøver ud til forbipasserende.

Her var der glade miner, når tænderne blev sat i maden, så de små kokke kunne godt være tilfreds med deres køkkentalenter.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk