29. september 2021
Der lægges i budgetforslaget op til, at der blandt andet skal finde penge ved at ændre i åbningstiderne i dagtilbud og i SFOerne. Foto: Jesper From
Der lægges i budgetforslaget op til, at der blandt andet skal finde penge ved at ændre i åbningstiderne i dagtilbud og i SFOerne. Foto: Jesper From
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Indtægter har svært ved at følge med udgifterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Indtægter har svært ved at følge med udgifterne
Solrød - 09. september 2021 kl. 09:48

Solrød vokser og vokser - og de ældre bliver ældre og ældre.

I budgetforslaget for 2022-2055 er der derfor reserveret penge til den demografiske udvikling i de kommende år. Økonomi-, teknik- og miljøudvalget sendte onsdag budgetforslaget i høring, så der også i fremtiden kan sikres tryghed, sundhed og værdighed i alle aldre.

Det fremgår også af budgetforslaget, at stigende udgifter til børn og unge med udfordringer og ekstra udligningsudgifter til andre kommuner og påvirker Solrød Kommunes budget - i alt løber de to udgifter op i omkring 28 millioner kroner i 2022.

Alt i alt er indtægterne fra skatter og tilskud for lave til, at budgettet i 2022 kan gå op.

- Det er naturligvis glædeligt, at vi er en kommune i vækst, men det gør, at vi skal være ekstra skarpe på at prioritere. Vores indtægter har svært ved at følge med udgifterne - særligt, når vi også skal betale ekstra i udligning til andre kommuner. Det betyder, at vi må tage nogle skånsomme greb for at få budgettet til at balancere til næste år, siger borgmester Niels Hörup (V).

I budgetforslaget for 2022-2025 er der forslag til en række initiativer, der skal sikre, at budgettet går op. Blandt andet lægges der op til effektiviseringer internt i kommunen for ca. 17 mio. kr. Samtidig lægger budgetforslaget op til, at der findes ekstra penge ved f.eks. i samarbejde med forældrebestyrelser at ændre lidt på åbningstider i dagtilbud og SFO'er og at fjerne klippekortordningen i Den Kommunale Hjemmepleje og på Plejecenter Christians Have.

Samtidig viser budgetforslaget, at der i 2022 skal tages ca. 32 mio. kr. op af kassen, som sammen med penge fra driften skal finansiere nødvendige anlægsinvesteringer som f.eks. den planlagte udvidelse af Plejecenter Christians Have, nye tage på Munkekærskolen og Havdrup Skole, ombygning af daginstitutionerne Tryllehytten og Parkbo til de ekstra børn i strandområdet samt en ny idrætshal ved Solrød Idrætscenter.

- Vi har bevidst valgt en strategi omkring, at vi anvender vores salgsindtægter fra det jord, vi har solgt de senere år, til at finansiere en del af kommunens anlægsinvesteringer. Det kommer derfor ikke som en overraskelse, at vi skal have penge op af kassen, siger borgmester Niels Hörup.

Budgetforslaget for 2022-2025 indeholder også en lille skattestigning over de kommende tre år, der delvist kan dække udgiften i forbindelse med de penge, som Solrød Kommune som følge af udligningsreformen sender til andre kommuner. I 2022 er skattestigningen på 0,10 procent, og som en af de få kommuner i Danmark har Solrød Kommune fået lov til at indfase den lille skattestigning uden sanktioner fra staten.

Der lægges i budgetforslaget op til at fastholde den nuværende ejendomsskat samt fortsat at friholde erhvervslivet fra den særlige erhvervsskat - dækningsafgiften.

Byrådet i Solrød Kommune skal førstebehandle budgetforslaget på byrådsmødet på mandag 13. september. Den endelige vedtagelse af budgettet sker på byrådsmødet den 11. oktober 2021.

Hele budgetforslaget for 2022-2025 kan ses på www.solrod.dk/politik/budget.

From

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk