10. december 2019
Solrød Byråds vision om et grønt og bæredygtigt boligbyggeri kommer nu et skridt nærmere, da Solrød Kommune sender grunden, hvor byggeriet skal opføres, i udbud.
Solrød Byråds vision om et grønt og bæredygtigt boligbyggeri kommer nu et skridt nærmere, da Solrød Kommune sender grunden, hvor byggeriet skal opføres, i udbud.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grund sendes i udbud til fyrtårnsprojekt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grund sendes i udbud til fyrtårnsprojekt
Solrød - 12. august 2019 kl. 14:20
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et markant vartegn, der hviler på bæredygtighed og rummer boligmuligheder for både den enlige, det ældre par og børnefamilien - kravene til Solrød Kommunes kommende grønne boligbyggeri er ikke små.

Det såkaldte fyrtårnsprojekt skal bygges på et 39.435 m2 kommunalt areal mellem Tåstrupvej og Cordozavej, og på juni måneds byrådsmøde vedtog byrådet at sende grunden, hvor projektet skal opføres, i udbud. Det oplyser Solrød Kommune i en pressemeddelelse.

- Byrådet har en vision om, at Solrød Kommune skal være det bedste sted at leve og bo. Den vision skal afspejle sig i kvaliteten af det fyrtårnsbyggeri, vi vil opføre, og vi har store forventninger til projektet - det skal være fremtidens bæredygtige, klimavenlige boligbyggeri og et projekt, vi kan være stolte af, udtaler Niels Hörup, borgmester i Solrød Kommune, i pressemeddelelsen.

Projektet, der har sin rod i byrådets budgetaftale for 2018-2021, skal vurderes ud fra tre parametre. Dels skal byggeriet have et arkitektonisk moderne og attraktivt udtryk, der kan fungere som en byport mod syd og give området et særkende. Herudover skal byggeriet hvile på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed, hvor man med en international DGNB certificering for bæredygtigt byggeri ikke blot evaluerer byggeriet ud fra et miljømæssigt perspektiv, men også ud fra et socialt og økonomisk bæredygtighedsperspektiv. Og endelig skal byggeriet rumme varierede boligtyper og spille sammen med grønne arealer og naboarealer.

På det seneste byrådsmøde vedtog byrådet også det såkaldte kommuneplantillæg for området, som fastlægger de grundlæggende rammer og betingelser for udviklingen af området.

Forslaget til kommuneplantillægget har været i offentlig høring i otte uger og slår blandt andet fast, at fyrtårnsprojektet maksimalt kan blive ni etager højt, og at det gradvist skal blive lavere og ned til to etager hen imod nabobyggeriet, Havfruens Kvarter. Kommuneplantillægget

beskriver også, at der maksimalt kan etableres 350 boliger, og at mindst 20 procent af området skal friholdes til grønne friarealer og regnvandsbassiner.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk