19. oktober 2021
Sundhedsekspert Chris MacDonald var også en del af topmødet. Foto: Solrød Kommune.
gallery icon

Se billedserie

Sundhedsekspert Chris MacDonald var også en del af topmødet. Foto: Solrød Kommune.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gode snakke om mod på topmøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gode snakke om mod på topmøde
Solrød - 17. september 2021 kl. 11:10

Mod til at turde prøve nyt, mod til at turde røre ved edderkopper, mod til at turde rejse sig fra modgang.

Mod kommer i rigtig mange former, og i går havde Solrød Kommune inviteret til et stort og modigt Børne- og Ungetopmøde, hvor netop karaktertrækket mod var omdrejningspunktet. - Vi kan alle sammen helt sikkert være lidt mere modige i vores hverdag, og det har været super inspirerende at høre fra både børn, unge og fagfolk om, hvordan vi hver især griber mod an i hverdagen og om, hvordan vi kan turde blive endnu mere modige. Jeg er særligt imponeret over den tilgang til mod, som vores børn og unge mennesker har. De har en gejst og en vilje til mod, som jeg er sikker på vil hjælpe dem i fremtiden, når de fx skal ud på arbejdsmarkedet. Den gejst og vilje skal vi i vores dagtilbud og skoler støtte op om, samtidig med at vi skal hjælpe vores børn og unge til at blive endnu mere modige, siger Kim Sunesen, formand for Familie- og uddannelsesudvalget i en pressemeddelelse.

På topmødet kunne de omkring 300 fremmødte høre om mod i mange afskygninger. Der var bl.a. flere temastande, hvor tilhørende havde mulighed for at høre om og se konkrete eksempler på, hvordan Solrød Kommunes dagtilbud, skoler og tilknyttede organisationer arbejder med mod i hverdagen. Samtidig var der naturligvis også indlæg fra dem, det hele handlede om - børn og unge - som gav modige indlæg om deres perspektiver på, hvad mod er for dem.

Topmødet bød også på to inspirerende oplæg fra foredragsholder og ekspert i sundhed Chris MacDonald og socialpsykolog og lektor ved Roskilde Universitet Allan Westerling, som begge gav deres betragtninger på, hvilke foranderlige betingelser som nutidens børn og unge og deres familier skal navigere i.

Årsagen til, at topmødet netop handlede om mod, er Solrød Kommune Dannelsesstrategi. Det er en strategi, der skal ruste børn og unge til et liv som ansvarlige, demokratiske samfundsborgere, der aktivt deltager i deres egen tilværelse og i fællesskaber. Dannelsesstrategien tager afsæt i fire karaktertræk, og netop mod er et af de karaktertræk. De tre andre er nysgerrighed, menneskelighed og robusthed, og det er karaktertræk, som hele 0-18 års området i Solrød Kommune arbejder med for at styrke børn og unges dannelse.

Og hele 0-18 års området var da også repræsenteret ved topmødet, hvor bl.a. både forældre, fagfolk, politikere og mange andre havde valgt at møde op og deltage i de mange gode snakke om mod til stor begejstring for udvalgsformanden.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk