24. oktober 2020
- Det var afgørende for os, at der ikke bliver skåret i den borgernære velfærd i Solrød kommune for at finde balance i budgettet, siger S-gruppeformand Jonas Ring Madsen. Privatfoto
- Det var afgørende for os, at der ikke bliver skåret i den borgernære velfærd i Solrød kommune for at finde balance i budgettet, siger S-gruppeformand Jonas Ring Madsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremskridt i fællesskab - fordi vi er sammen om Solrød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremskridt i fællesskab - fordi vi er sammen om Solrød
Solrød - 22. september 2020 kl. 10:27

Socialdemokratiet er med i budgettet sammen med SF, HavdrupListen, Det Konservative Folkeparti og Venstre om budgettet for næste år.

Aftalen har blik for fremtiden med et budget i balance uden serviceforringelser på den borgernære velfærd, skriver gruppeformand Jonas Ring Madsen (S) i en pressemeddelelse:

- Vi er tilfredse med den aftale, der er indgået for budget 2021. Det var afgørende for os, at der ikke bliver skåret i den borgernære velfærd i Solrød Kommune for at finde balance i budgettet. Vi har i forvejen ikke den højeste velfærd her i kommunen, til gengæld har vi en skatteprocent i den lave ende. En mindre skattestigning er derfor at foretrække og i dette tilfælde en nødvendighed, hvis vi vil opretholde det samme serviceniveau på velfærden som i dag.

- Vi skal glæde os over, at der i budgettet er fundet penge til, at vi kan sikre den samme service over for vores børn og ældre, som vi bliver flere af. Så for at opretholde samme serviceniveau, skal vi altså afsætte 19,5 mio. kr. mere til velfærd i 2021 end i år. Vi skal altså ud og ansætte flere pædagoger, lærere og sundhedspersonaler som følge af dette budget.

Med den ekstra udligningsregning, der var rammen for budgetforhandlingerne i år, var der ikke det store manøvrerum til konkrete velfærdsforbedringer. Men det glæder gruppeformanden, at det har været muligt at prioritere nogle af de velfærdsområder, som gennem de seneste par år har været udfordret.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har prioriteret områder inden for specialundervisning og tilbud til sårbare børn og unge. Vi skal generelt blive bedre i samfundet til at sikre, at alle får de bedste muligheder i livet, siger Jonas Ring Madsen

Af særlige fokuspunkter i dette års budget har været, at få hævet overgangen fra vuggestue og dagpleje til børnehave til tre år igen.

- Det er jo ingen hemmelighed, at det er noget, vi har kæmpet for i flere år. Derfor er det også meget glædeligt, at der nu er kommet en afklaring på, hvornår overgangen stiger til tre år igen. Vi havde godt set, at det var sket lidt før. Men vi er alt i alt godt tilfredse med, at vi nu kan fortælle både forældre, ledere og pædagoger, at nu gør vi noget ved dette problem. På anlægsområdet er vi tilfredse med, at vi nu endelig får skabt tryghed omkring kunstgræsbanen i Havdrup, som kommer til næste år. Samtidig er vi glade for, at vi får etableret toilet og affaldssortering i Solrød Center og at renovering af vores folkeskoler, både inde og ude, fortsætter i 2021, fortæller Jonas Ring Madsen.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk